spytkirtelsygdomme

Spytkirtelsygdomme, omfatter spytkirtelbetændelse, spytkirtelsvulster og sygdomme i spytkirtlernes udførselsgange.

Betændelse i ørespytkirtlerne (parotitis) forekommer oftest som følgesygdom hos patienter, der er medtagne af en alvorlig sygdom, især hvis de lider af væskemangel (dehydrering). Det er ofte tilstrækkeligt at behandle disse patienter med antibiotika og samtidig tilføre tilstrækkelig væske. Ved fåresyge skyldes hævelse af ørespytkirtlerne en virusinfektion.

Hævelse af spytkirtlerne uden samtidig infektion kan skyldes sarkoidose, bindevævssygdommen Sjögrens sygdom eller hormonale ændringer, fx ved graviditet.

Svulster i spytkirtlerne er ret sjældne med ca. 250 nye tilfælde om året i Danmark. Svulsterne findes oftest i ørespytkirtlerne og er som regel godartede. Uanset om en spytkirtelsvulst er godartet eller ondartet, fjernes den ved en operation. Drejer det sig om en kræftsvulst, gives der ofte strålebehandling efter operationen. Under fjernelse af en ørespytkirtel er det vigtigt ikke at beskadige ansigtsnerven, som passerer kirtlen, da der ellers kan opstå ansigtslammelse. Derfor foretages denne type operationer på øre-næse-hals-afdelinger af læger med særlig erfaring.

Hvis udførselsgangen fra en mindre spytkirtel tillukkes, hober spyttet sig op i kirtlen, og der dannes en spytfyldt blære (cyste). Dette sker hyppigst i spytkirtlerne fortil i mundens bund lige under tungen. Cysten kaldes en ranula. Den kan vokse til en ret betydelig størrelse og blive generende, hvis den fylder meget under tungen. En ranula fjernes ved en mindre operation.

Dannelse af spytsten (sialolitiasis) fremmes af spyttets indhold af calcium. Hvis en udførselsgang fra spytkirtlen under den bageste del af kæberanden (glandula submandibularis) tillukkes af en spytsten, hæver spytkirtlen og reagerer desuden ofte med betændelse. Spytkirtlen kan derfor blive meget øm, og der kommer smerter (spytkolikker), særlig når spytproduktionen stimuleres ved spisning. Sygdommen behandles ved fjernelse af spytstenen ved en mindre operation. Er dette ikke tilstrækkeligt, kan det være nødvendigt at fjerne hele spytkirtlen. En tilsvarende tilstand forekommer undertiden i ørespytkirtlerne.