Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

læspen

Oprindelig forfatter SVest Seneste forfatter Redaktionen

læspen, sigmatismus, udtalevanskelighed, som består i, at lyde, der normalt udtales med tungespidsen bag fortænderne, udtales med tungespidsen placeret mod disse (fortungelæspen), eller at lydene udtales langs siderne af tungen (sidelæspen). Læspen er en vanemæssig eller miljøbetinget udtalefejl; på visse sprog, fx grønlandsk, indgår læspen i normalsproget. Læspen kan også skyldes manglende fortænder og forekommer derfor i forbindelse med tandskift. Især s-, sch- og t-lyde påvirkes af læspen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Søren Vesterhauge: læspen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=119786