Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

halsbetændelse

Oprindelig forfatter SVest Seneste forfatter Redaktionen

Halsbetændelse. Mandlerne ved ganebuerne er røde og hævede, og spredt på begge mandler ses hvide belægninger.

Halsbetændelse. Mandlerne ved ganebuerne er røde og hævede, og spredt på begge mandler ses hvide belægninger.

halsbetændelse, tonsillitis, angina tonsillaris, betændelse i mandlerne i svælget. Ved akut halsbetændelse bliver mandlerne hævede, livligt røde og belagte med hvidgule pletter efter en inkubationstid på to til fire dage. Der kommer rødme af slimhinden i omgivelserne, og lymfeknuderne lige under det ydre øre bliver hævede og ømme. Sygdommen medfører halssmerter, synkebesvær og ofte høj feber.

Den skyldes oftest infektion med betahæmolytiske streptokokker, som kan påvises ved halspodning med bakteriedyrkning eller streptokokantigenundersøgelse; den sidstnævnte i løbet af få minutter. Ubehandlet varer en halsbetændelse ca. en uge, under behandling med penicillin kun få dage. Akut halsbetændelse kan kompliceres med dannelse af en byld i halsen (peritonsillær absces). Hvis halsbetændelsen er ledsaget af et karakteristisk, fintplettet hududslæt, kaldes sygdommen skarlagensfeber. Navnlig tidligere sås som følgesygdomme gigtfeber og nyrebetændelse. Virushalsbetændelse, fx mononukleose, kan medføre symptomer, der ligner streptokokinfektionen.

Ved gentagne tilfælde af halsbetændelse kan mandlerne fjernes ved en mindre operation. Ved kronisk halsbetændelse kan mandlerne være forstørrede.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Søren Vesterhauge: halsbetændelse i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=88291