Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

acusticusneurinom

Oprindelig forfatter Tos Seneste forfatter Redaktionen

acusticusneurinom, godartet, langsomt voksende svulst på hørenerven i det indre øre. Herfra vokser den indad i kraniet og trykker efterhånden på lillehjernen og hjernestammen. Sygdommen begynder ofte med snigende eller pludselig ensidig hørenedsættelse. Hvis denne varer længere end en måned, bør en ørelæge foretage en undersøgelse med specielle høreprøver. Også øresusen eller svimmelhed kan være tegn på lidelsen.

Behandlingen er kirurgisk og foregår oftest på en øreafdeling, hvor indgrebet foretages med operationsmikroskop gennem det indre øre. På den måde kan små svulster ofte fjernes uden høretab eller andre gener.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mirko Tos: acusticusneurinom i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 5. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=32578