Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

farveblindhed

Oprindelig forfatter TRos Seneste forfatter Redaktionen

Farveblindhed. En af tavlerne i Ishiharas farvesynstest. Personer med normal farvesans læser tallet 74, hvorimod en rød-grøn farveblind ser tallet 21. Reproduktionen er ikke egnet til at foretage en egentlig farvesynstest, som bør gennemføres med de originale tavler.

Farveblindhed. En af tavlerne i Ishiharas farvesynstest. Personer med normal farvesans læser tallet 74, hvorimod en rød-grøn farveblind ser tallet 21. Reproduktionen er ikke egnet til at foretage en egentlig farvesynstest, som bør gennemføres med de originale tavler.

farveblindhed, dyschromatopsia, afvigende farvesans, nedsat evne til at skelne farver. Farvesansen hos mennesket er en arvelig egenskab, som beror på tilstedeværelsen af tre forskellige synspigmenter, der adskiller sig fra hinanden ved at absorbere lys af forskellig bølgelængde. Synspigmenterne er fordelt blandt nethindens tappe, der herved adskilles i tre typer med forskellig følsomhed over for de tre grundfarver, rød (gr. protos 'den første'), grøn (gr. deuteros 'den anden') og blå (gr. tritos 'den tredje'). Normal farvesans forudsætter, at alle tre typer tappe fungerer normalt.

De arvelige former for farveblindhed rammer oftest en enkelt slags tappe og kan enten medføre en afvigende eller en helt ophævet funktion af disse. Hvis de rødfølsomme tappe er ramt, opstår rødblindhed (protanopi, protanomali). På tilsvarende måde kan evnen til at skelne grønt være ramt (deuteranopi, deuteranomali). I begge tilfælde påvirkes evnen til at skelne imellem grønne og røde farver. Dette kaldes rød-grøn-blindhed og forekommer hos 8% af den mandlige befolkning, men kun med 0,5 % blandt kvinder. Denne skævhed skyldes, at generne for det røde og grønne synspigment er lokaliseret på X-kromosomet. En farveblind mand vil videregive sit X-kromosom til sine døtre, der herved bliver anlægsbærere for rød-grøn farveblindhed uden selv at være det. Derimod vil 50 % af døtrenes sønner arve morfaderens farveblindhed. Forudsætningen for, at en kvinde bliver farveblind, er således, at hendes far er farveblind og hendes mor anlægsbærer.

Annonce

Farveblindhed. Generne for det røde og det grønne synspigment sidder i en række på X-kromosomet i et såkaldt tandemarrangement. Rækken består hos personer med normal farvesans altid af ét og kun ét gen for rødt synspigment, som sidder først, efterfulgt af mindst ét, men ofte flere gener for grønt synspigment (øverste række). Under dannelsen af kønsceller sker der udveksling af arvematerialet imellem de to kromosomer i hvert kromosompar (overkrydsning). Pga. farvesansgenernes indbyrdes lighed og tætte beliggenhed opstår der af og til skæve, dvs. forskudte overkrydsninger med det resultat, at nogle af generne bytter plads på X-kromosomerne (2. række). Hvis den skæve overkrydsning sker inde i et gen, opstår såkaldte hybridgener, der kan medføre de forskellige typer af rød-grøn farveblindhed (3. og 4. række).

Farveblindhed. Generne for det røde og det grønne synspigment sidder i en række på X-kromosomet i et såkaldt tandemarrangement. Rækken består hos personer med normal farvesans altid af ét og kun ét gen for rødt synspigment, som sidder først, efterfulgt af mindst ét, men ofte flere gener for grønt synspigment (øverste række). Under dannelsen af kønsceller sker der udveksling af arvematerialet imellem de to kromosomer i hvert kromosompar (overkrydsning). Pga. farvesansgenernes indbyrdes lighed og tætte beliggenhed opstår der af og til skæve, dvs. forskudte overkrydsninger med det resultat, at nogle af generne bytter plads på X-kromosomerne (2. række). Hvis den skæve overkrydsning sker inde i et gen, opstår såkaldte hybridgener, der kan medføre de forskellige typer af rød-grøn farveblindhed (3. og 4. række).

I meget sjældne tilfælde mangler de blåfølsomme tappe (tritanopi), hvorved evnen til at skelne imellem blåviolette og gule farver mistes. Total farveblindhed, achromatopsi, er en sjælden arvelig øjensygdom, hvor alle tre synspigmenter er inaktive. Total farveblindhed er desuden ledsaget af nedsat syn, ufrivillige øjenbevægelser og lysoverfølsomhed. Farveblindhed kan også opstå senere i livet som følge af forskellige øjensygdomme, navnlig i synsnerven eller nethinden.

Nogle former for farveblindhed gør personen mindre egnet i visse erhverv, fx inden for trafiksektoren, hvor røde og grønne signalfarver spiller en rolle. Derfor bliver farvesansen undersøgt i skolen. Den her i landet mest udbredte test for farveblindhed er Ishiharas pseudoisochromatiske tavler.

Farvesansen har optaget mange store tænkere, bl.a. Goethe. Grundlaget for de moderne farvesansteorier blev lagt med Isaac Newtons opdagelse af lysets spektrum i 1671.

Farveblindhed. Det synlige spektrum spænder fra blåviolet med bølgelængden ca. 400 nanometer til purpurrødt med bølgelængden ca. 700 nanometer. Kurverne viser synspigmenternes spektrale følsomhed, idet toppen af hver kurve angiver den bølgelængde, hvor det pågældende synspigment har sin største følsomhed.

Farveblindhed. Det synlige spektrum spænder fra blåviolet med bølgelængden ca. 400 nanometer til purpurrødt med bølgelængden ca. 700 nanometer. Kurverne viser synspigmenternes spektrale følsomhed, idet toppen af hver kurve angiver den bølgelængde, hvor det pågældende synspigment har sin største følsomhed.

Den engelske læge, fysiker og egyptolog Thomas Young var den første, der påpegede, at der kun behøver at være tre slags sanseceller i øjet, nemlig for grundfarverne rød, grøn og blå, for at alle farvenuancer kan opfattes. Hermann von Helmholtz gav trefarveteorien sin endelige udformning omkring 1860; siden har teorien været kendt som Young-Helmholtz' trikromate farvesansteori. Teorien blev i slutningen af 1900-t. bekræftet molekylærbiologisk, idet de tre respektive gener er fundet. I engelsksproget litteratur benævnes rød-grøn-blindhed undertiden daltonisme efter den engelske kemiker John Dalton, der selv var rød-grøn-blind og beskrev sine farvesansiagttagelser. Han skænkede sine øjne til forskningen, og undersøgelser af farvesansgenerne i hans øjenceller har siden fastslået, at han led af grønblindhed (deuteranopi).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thomas Rosenberg: farveblindhed i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=74495