Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

trial and error

Oprindelig forfatter MoHa Seneste forfatter Redaktionen

trial and error, forsøge og tage fejl, prøven sig frem for at nå et mål. Der er tale om en adfærd, der består i planløs aktivitet og tilfældige bevægelser, fordi dyret eller mennesket ikke har overblik over situationen og ikke har nogen meningsfuld forestilling om, hvordan et problem løses, eller et mål nås.

Dyreforsøg udført af den amerikanske psykolog Edward Lee Thorndike med katte lukket inde i en kasse, hvor de skal træde på en pedal for at komme ud og få en fisk uden for kassen, viser, at kattene hurtigt lærer gennem trial-and-error-metoden. Der bruges færre og færre bevægelser og mindre og mindre tid for at komme ud og få belønningen, så egentlig er der tale om trial-and-success.

Se også læreprocesser.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mogens Hansen: trial and error i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=174113