Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

tænkning

Oprindelig forfatter HAxL Seneste forfatter Redaktionen

Tænkning. Under problemløsning består tænkningen ofte i at beskrive problemet på den rigtige måde som fx her, hvor opgaven består i at arrangere seks tændstikker, så de danner fire ligesidede trekanter. Løsningen ses nederst på siden.

Tænkning. Under problemløsning består tænkningen ofte i at beskrive problemet på den rigtige måde som fx her, hvor opgaven består i at arrangere seks tændstikker, så de danner fire ligesidede trekanter. Løsningen ses nederst på siden.

tænkning, Reglerne for formelt korrekte logiske slutninger og for gyldig bevisførelse undersøges i moderne videnskab inden for filosofi, logik og matematik, men blev mere eller mindre klart op til midten af 1800-t. også opfattet som den menneskelige tænknings love.

Den moderne kognitionspsykologi, der beskæftiger sig med, hvorledes menneskers tænkning faktisk er beskaffen, har dog vist, at menneskets tankeprocesser langtfra forløber som følgerigtige kæder af logiske trin.

I det følgende omtales den psykologiske udforskning af tankeprocesserne bag logiske slutninger, problemløsning, begrebsdannelse og begrebsindlæring. Se også kognition og kognitionsforskning.

Annonce

Logiske slutninger

Usikkerhed med hensyn til at drage korrekte logiske slutninger efter Aristoteles' klassiske slutningsregler (syllogistiske ræsonnementer) er velkendt og blev allerede belyst af Ludvig Holberg i Erasmus Montanus.

Talrige studier over store studenterpopulationer har vist, at det også for vor tids studerende volder besvær at bedømme selv relativt absurde, logisk ugyldige ræsonnementer.

Moderne forskning har bl.a. fokuseret på forståelsen af det elementære logiske "hvis-så-udsagn", der er blevet belyst med varianter af Wasons kortopgave (efter den britiske psykolingvist P.C. Wason, 1924-2003).

12962.401.jpg

Forsøgspersonerne bliver bedt om at finde ud af, om flg. regel er sand: Hvis et kort viser en vokal på den ene side, så har det på den modsatte side et lige tal. Forsøgspersonen skal kontrollere reglen ved at vende så få kort som muligt.

Den logisk korrekte løsning er at vende det første kort med A (der på den modsatte side skal vise et lige tal) og det sidste kort med 7 (der ikke må vise en vokal på den modsatte side).

I en undersøgelse, hvis resultater er bekræftet gentagne gange, valgte kun 4% af forsøgspersonerne denne (rigtige) løsning, mens 46% valgte at vende kortet med A og det tredje kort med 4. En stor del af forsøgspersonerne indser ikke, at det er uden betydning for reglens gyldighed, hvilket bogstav 4-kortet viser på den modsatte side.

En hyppigt fremført fortolkning af disse resultater er, at forsøgspersonerne løser en anden opgave end den, der stilles, idet de i stedet kontrollerer flg. regel: Hvis et kort har en vokal på den ene side, så har det et lige tal på den anden, og omvendt: Hvis et kort har et lige tal på den ene side, så har det en vokal på den anden (forsøgspersonerne opfatter med andre ord hvis-så-udsagnet som et hvis-og-kun-hvis-udsagn — en biimplikation).

De vigtigste forsøg på at forklare, hvorledes logiske (fejl)slutninger hos mennesker finder sted, bygger således på, at vi fortolker, og indimellem ligefrem ændrer, en opgave, idet vi konstruerer en slags mental model, hvorfra forslag til opgaveløsningen så afledes.

Uviljen mod at vende det sidste kort med tallet 7 illustrerer en anden almindelig svaghed ved vor tænkning, nemlig den, at vi har svært ved at udnytte viden om, at noget ikke er tilfældet.

Vi søger tit for ensidigt efter bekræftelse på formodninger (confirmation bias) frem for efter positive konstateringer af, at en hypotese er forkert (falsifikation).

Problemløsning

Ved problemløsning foreligger der en udgangssituation og en specificeret målsituation, men ikke nogen umiddelbart oplagt måde, hvorpå udgangssituationen skridtvis kan omformes til målsituationen. Et problem, der ofte er benyttet eksperimentelt, er det såkaldte DONALD + GERALD-problem:

12962.402.jpg

Opgaven lyder: Til hvert bogstav svarer et ciffer mellem 0 og 9. Cifrene i DONALD og GERALD danner to tal, hvis sum er lig det tal, som cifrene, der svarer til ROBERT, danner; D er lig med 5. Find summen af DONALD og GERALD.

I DONALD + GERALD-problemet er problemløsningsrummet veldefineret, og forsøgspersoners løsning af dette og lignende problemer er med betydelig succes blevet modelleret på computer af Herbert A. Simon og medarbejdere som skridt gennem et tilstandsrum fra udgangssituation til målsituation.

Ved nogle af de første skridt, der producerer ny viden (eller en ny tilstand), finder forsøgspersonerne som regel, at T=0, og at R er større end 5. Hvert skridt betragtes som et skridt frem til en ny (eller blot ændret) tilstand, der tilvejebringes af en logisk "produktion" (her bl.a. viden om procedurer for at lægge tal sammen), der anvendes ("affyres") automatisk, hvis bestemte betingelser er opfyldt.

De logiske produktioner (tænkningen) udføres i vor arbejds- eller korttidshukommelse — det at have en tanke indebærer således, at vort centrale arbejdslager eller korttidshukommelse er i en bestemt aktiv tilstand; en tankerække eller et ræsonnement korresponderer på denne måde til en sekvens af aktiverede tilstande i vor arbejdshukommelse.

Computersimuleringerne af problemløsning kan baseres på smarte tricks, som mennesker også betjener sig af, fx at tage udgangspunkt i målsituationen og benytte produktioner, der kan føre tilbage mod udgangssituationen.

Megen tænkning under problemløsning består i at finde den rigtige måde at beskrive (repræsentere) et problem for sig selv. Et godt eksempel er trekantsproblemet, der består i at konstruere fire ligesidede trekanter med seks tændstikker.

Problemet er uløseligt i planen (2D), men kan løses, hvis man som beskrevet i gestaltpsykologien omstrukturerer problemrummet til det tredimensionale rum. I 3D er det muligt først at lægge en ligesidet trekant i planen og derefter rejse de resterende tre tændstikker fra hvert hjørne, sådan at de mødes i en pyramidespids, hvorved de fire ligesidede trekanter fremkommer.

Begrebsdannelse og begrebsindlæring

Der sondres i almindelighed mellem begrebers intension og ekstension, hvor intension henviser til både de kriterier, hvorefter et begreb defineres, fx "afrikanere" (baseret på et geografisk kriterium), og begrebets relationer til andre begreber. Begrebers ekstension (eller omfang) refererer til de genstande, begivenheder eller andre begreber, der hører under begrebet.

De klassiske eksperimentelle studier over begrebsdannelse blev foretaget af Jerome S. Bruner og hans medarbejdere i 1950'erne. Stimulusmaterialet bestod af kort med forskellige geometriske mønstre.

Idéen i Bruners forsøg kan illustreres med almindelige spillekort. Under forsøg med "aktiv selektion" definerede forsøgslederen et begreb (fx billedkort), som forsøgspersonen skulle gætte ved at vælge et kort ad gangen og hver gang forhøre sig, om det hørte under det begreb, forsøgslederen havde defineret.

Begrebet kan gøres vilkårligt svært at gætte (fx alle firere, ottere og damer, dvs. kort, hvis værdi kan deles med 4). Under "induktive" forsøg viste forsøgslederen — et efter et — kort, der hørte under begrebet. Igen var det forsøgspersonens opgave at slutte sig til begrebsdefinitionen.

Bruners forsøg viste, dels at disjunktive begreber, der også på mange mennesker virker kunstige (fx billedkort i spar eller ruderkort mindre end 5'eren), er meget svære at lære, dels at de strategier, forsøgspersonerne vælger (fx at satse på at teste mere end en hypotese ad gangen), når de gætter på et begreb, i høj grad begrænses af korttidshukommelsens kapacitet.

Imidlertid er der, som bl.a. påpeget af Ludwig Wittgenstein, ikke meget, der tyder på, at de ret jævne begreber, vi uden videre bruger i dagligdagen som fx "naiv, uretfærdig, et godt køb eller spil", kan defineres ved hjælp af nødvendige og tilstrækkelige betingelser på samme måde som de kunstige begreber, Bruner undersøgte.

Dagliglivets begrebsindlæring, der som regel foregår, uden at begreber defineres formelt og eksplicit, finder sted ved to modsatrettede processer: generalisering og diskrimination. Eksempler på, hvad der falder under et begreb, giver anledning til generalisering. Modeksempler giver anledning til diskrimination.

En formodentlig typisk indlæringssituation, der er diskuteret af den danske psykolog Franz From, er småbørns indlæring af begrebet "hund". I begyndelsen overgeneraliseres begrebet, idet det anvendes om alt med fire ben, for derpå gennem indlæring at undergå en gradvis afgrænsning, så det til sidst kun omfatter hunde.

Eksemplarteorien for, hvorledes begreber er repræsenteret eller specificeret via en række konkrete eksemplarer, der er lagret i semantisk hukommelse, kan betragtes som en systematisk teori for, hvorledes hverdagslivets begreber tilegnes og lagres i hukommelsen.

Teorien siger, at når vi står over for et konkret emne, så kategoriserer vi det ved at sammenligne det med de eksemplarer, vi har lagret i langtidshukommelsen, således at vi vælger den kategorisering, der hører til det eksemplar, som emnet ligner mest.

Eksemplarteorier for begreber er et aktivt forskningsfelt, der er under stadig udvikling. De støttes af en anseelig mængde eksperimentelle fund og formuleres ofte som computerbaserede beregningsteorier, der på et abstrakt niveau specificerer de beregninger, der realiseres i hjernen, når vi søger at forstå (kategoriserer), hvad det er for ting og begivenheder, vi står overfor.

Prototypeteorien for begrebsrepræsentation i hukommelsen synes at tage udgangspunkt i en anden fra dagligdagen velkendt begrebsindlæring, hvor et begreb illustreres ved det virkelig fuldendte (prototypiske) eksemplar; et eksemplar, der ofte mere eller mindre stiltiende figurerer i tankerne, når begrebet diskuteres.

For mange refererer begrebet "fugl" således til en konkret prototypisk fugl, der som regel er en mindre spurvefugl (rødkælk, gråspurv e.l.) og i hvert fald slet ikke en pingvin eller en struds. Tilsvarende finder de fleste mennesker i Nordeuropa og USA, at den typiske frugt er et æble, mens figner er atypiske.

Til støtte for prototypeteorien taler bl.a., at objekter, der ligner prototypen, genkendes meget hurtigt, mens atypiske objekter kategoriseres væsentlig langsommere.

Ligeledes er indordning af objekter som hunde og katte i en kategori på et højere hierarkisk niveau som fx i kategorien pattedyr langsommere end kategoriseringen af hunde som hunde og katte som katte. Ifølge prototypeteorien, fordi hunde og katte, uanset kategoriseringsopgaven, først identificeres som hunde og katte og dernæst som pattedyr.

Prototypeteori og eksemplarteori kan forklare det forhold, at vore naturlige hverdagsagtige kategoriseringer kan være temmelig uldne og svinge fra gang til gang.

I en undersøgelse spurgte man forsøgspersoner, om et slagtilfælde var en sygdom. 16 ud af 30 forsøgspersoner mente, det var tilfældet, mens 14 var imod. De blev også spurgt, om et græskar var en frugt; her var der igen 16 forsøgspersoner for.

Forsøgspersonerne blev spurgt igen en måned efter. Her havde 11 nu skiftet mening om slagtilfælde, mens 8 modsagde sig selv angående græskar.

Man kan sige, at mennesker ikke blot er indbyrdes uenige om, hvad de mener og tænker om ret almindeligt forekommende ting, de mener eller begriber faktisk heller ikke de samme ting på samme måde fra gang til gang.

Overgangen fra en, to eller flere prototyper til en egentlig eksemplarteori er i praksis flydende, og de foreløbig mest tilfredsstillende psykologiske teorier for hverdagslivets begreber er varianter af eksemplarteorier.

Se også begrebsdannelse, logik, hukommelse og problemløsning.

500434.801.png

Referér til denne tekst ved at skrive:
Axel Larsen: tænkning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=175927