Sensorisk deprivation, sensorisk isolation, naturlig eller eksperimentel nedsættelse af sanseindtryk fra omgivelserne.

Psykologiske forsøg har omfattet isolation i rum eller nedsænkning med iltmaske i en vandtank med kropstemperatur og uden lyd og lys, og hvor føle- og temperatursanser reduceres til et minimum. Forsøgspersonerne, der ikke kan foretage sig noget, får lydisolerende klapper for ørerne eller lytter til ensformig hvid støj, forbindinger for øjnene og skumgummipolstringer omkring lemmerne.

Kortvarig sensorisk deprivation kan være afslappende og behagelig, men efter bare nogle få timer oplever personerne det ekstremt ubehageligt med tankeforstyrrelser, hallucinationer, angst, oplevelser af kropsforandringer og forstyrret tidsoplevelse. Der er store individuelle variationer i reaktionen herpå. Personer, der søger fysisk aktivitet og social kontakt, afficeres mest. Psykologisk viden herom har interesse for fx rumforskning og udvælgelse af astronauter, men er sammen med langvarig social isolation også brugt ved hjernevask som psykisk tortur.

Se også kedsomhed.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig