Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

psykologiske undersøgelsesmetoder

Oprindelig forfatter BK Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/23574/=ud_a_247464.mp3?revision=1

Psykologi deler undersøgelsesmetode med i den ene ende de biologiske videnskaber, i den anden ende samfundsvidenskaberne. Dertil kommer metoder, som psykologien har tilfælles med de humanistiske fag, og endelig finder vi dér også nogle metoder, der er specifikke for psykologien selv.

Psykologien har siden sin begyndelse i slutningen af 1800-t. anvendt den eksperimentelle metode, der består af dels det individbaserede komplette eksperiment, dels det statistisk baserede forsøgs- og kontrolgruppe-eksperiment.

Ved det første udsættes de samme individer for en serie af påvirkninger og evt. opgaver, således at påvirkningssituationen søges manipuleret efter en plan (forsøgsdesign) helt under eksperimentators kontrol. Ved gruppeeksperimentet er det ikke forskellen i respons hos samme individer ved forskellige påvirkninger, der undersøges, men forskellen mellem grupper, der er omhyggeligt udvalgt, fx ved lodtrækning.

Annonce

De eksperimentalpsykologiske metoder har vist sig overordentlig nyttige ved undersøgelse af simplere psykologiske fænomener inden for fx perception, men enten ineffektive eller problematiske ved mere komplicerede fænomener af fx personligheds- og socialpsykologisk art, hvor selv de mest vellykkede eksperimenter synes at være belastet af formentlig uundgåelige fejlkilder knyttet til selve relationen mellem forsøgsleder og forsøgsperson. Her anvendes i stedet ofte en række ikke-eksperimentelle metoder, fx survey-metoden (baseret på faste spørgeskemaer); dybde-interviewet, hvor samtalen mellem forsøgsleder og forsøgsperson er åben og mere uforudsigelig, og hvor den efterfølgende bearbejdning af interview-teksten kræver en analyse af fx fænomenologisk eller hermeneutisk art; felteksperimentet med forsøgsleder som enten passiv eller aktiv deltager. Som eksempel på en metode, der synes særegen for psykologien og dele af psykiatrien, kan nævnes den kliniske eller psykoterapeutiske case-metode, hvor materiale, som er fremkommet i forbindelse med en psykologisk behandling, anvendes i forskningsøjemed.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Benny Karpatschof: psykologiske undersøgelsesmetoder i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=146771