Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

psykologisk typologi

Oprindelige forfattere BKatz og PSkog Seneste forfatter Redaktionen

Psykologisk typologi. Psykens kompas ifølge jungiansk typologi. Hvert punkt i kompasset har sin modsætning: For en tænketype vil følesiden være mindst udviklet. Der er overlapning i hvert individ: I en perceptionsdomineret person kan tænke- eller følesiden være næsten lige stærk, men intuitionen, modsætningen, vil være den svageste.

Psykologisk typologi. Psykens kompas ifølge jungiansk typologi. Hvert punkt i kompasset har sin modsætning: For en tænketype vil følesiden være mindst udviklet. Der er overlapning i hvert individ: I en perceptionsdomineret person kan tænke- eller følesiden være næsten lige stærk, men intuitionen, modsætningen, vil være den svageste.

/@api/deki/files/23571/=ud_a_418356.mp3?revision=2

psykologisk typologi, typelære, teorier, som beskriver de vedvarende og sammenhængende mønstre i menneskers tænkemåder, følelser, forestillingsliv, værdier, social adfærd samt evt. patologier og biologisk udrustning, som i deres helhed antages at udgøre en distinkt personlighedstype.

Psykologisk typologi er den ældste form for personlighedspsykologi. Siden den græske antik har der været fremsat talrige psykologiske typologier, hvilket viser, at typologisering er en måde at forstå personligheden på, som åbenbart appellerer til vor tilbøjelighed til at opfatte mennesker i få overskuelige, men dermed også forenklede mentale typer som fx karakterskildringerne Den stundesløse og Misantropen i Ludvig Holbergs og Molières komedier eller i astrologiens stjernetegn.

Nogle af de mest kendte typologier, udarbejdet af Hippokrates og Galenos, Ernst Kretschmer, William Sheldon og Hans Eysenck, er omtalt under de fire temperamenter og konstitutionslære.

Annonce

Søren Kierkegaards tre stadier på livets vej, det æstetiske, det etiske og det religiøse stadium, kan psykologisk set betragtes som en slags udviklingstypologi.

Den tyske psykolog Eduard Spranger opregnede seks lignende typer i form af den dominerende værdiorientering hos et menneske, nemlig den teoretiske, den økonomiske, den æstetiske, den religiøse, den sociale og den politiske orientering. Denne typelære blev videreudviklet af den amerikanske psykolog Gordon Allport.

Psykoanalysen har antagelser om den orale, den anale, den ødipale og den genitale karaktertype. Bipolære typologier inddeler mennesker efter, hvorvidt de har højt eller lavt stimulationsbehov, høj eller lav flertydighedstolerance m.m. (se også kognitiv stil).

Der er mange flere psykologiske typologier. Hvis de skal have brugbarhed såvel i videnskaben som i dagligdagen, må det imidlertid fremhæves, at ingen mennesker passer fuldstændigt ind i en given type.

Typer bør opfattes som idealiteter, dvs. som referencepunkter eller pejlemærker, der kan være nyttige til beskrivelse af personer i den udstrækning, de nærmer sig den rene udgave heraf, og der vil altid kun være tale om tilnærmelser. Sådan forstået kan typologier være anvendelige.

C.G. Jungs typologi

C.G. Jung udarbejdede 1921 et stort værk om Psykologiske typer (da. 1998) i historisk, filosofisk og psykologisk perspektiv. Hans eget bidrag kan beskrives som otte typiske måder at være forskellig på.

Hver type er dannet af en ekstravert (udadvendt) eller introvert (indadvendt) grundindstilling, kombineret med den af fire bevidsthedsfunktioner, der anvendes mest.

Disse svarer til de værktøjer, som bevidstheden bruger for at orientere sig i virkelighedens verden: Perceptionen fortæller, at noget findes, intuitionen (som er en ubevidst perception) aner dets muligheder, tænkningen analyserer, hvad det er, og følefunktionen vurderer, om det er godt eller skidt.

Jung mente selv, at disse blot var fire blandt mange mulige kriterier, og de skal ikke forstås dogmatisk. Han fandt dem især nyttige til at forklare vanskeligheder i forholdet mellem forældre og børn, mellem ægtefæller, kolleger etc.

Typologien er ikke mindst til hjælp, når man vil forstå sine egne fordomme over for et menneske, der er meget forskelligt fra en selv. Alle mennesker rummer imidlertid alle funktionerne samt begge grundindstillinger; blot er det forskelligt, hvor fremtrædende og differentieret en plads delene har.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Boje Katzenelson, Pia Skogemann: psykologisk typologi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=146766