Der findes ingen officielt vedtaget klassifikation af psykologiens fagområder eller discipliner, hvilket også er vanskeligt, da mange områder griber ind i hinanden eller behandler samme temaer fra forskellige synsvinkler. For så vidt kunne der være lige så mange fagområder, som der findes menneskelige aktiviteter.
Nedenstående klassifikation i seks hovedområder suppleret med et antal mindre discipliner er den gængse i Danmark. De tre første er almenpsykologiske, hvilket vil sige, at de udforsker de grundlæggende principper og lovmæssigheder for det normale mentale liv, handling og adfærd. De tre næste er anvendt psykologiske, hvilket vil sige, at de udgør grundlaget for og udvikler metoder til de psykologiske professioners virke.
Disse undersøger problematiske forhold for det enkelte menneskes, gruppers eller organisationers vedkommende og medvirker til, at de pågældende kan forstå disse problemer og løse dem i lyset af deres sociale og samfundsmæssige sammenhænge og vilkår. Der er ingen skarpe grænser mellem fagfelterne, og de bygger på og gør brug af hinandens resultater.
1) Kognitionspsykologi omhandler de mentale processer og mekanismer, der ligger til grund for opbygningen, reguleringen og udøvelsen af handlinger, adfærd og erfaring gennem undersøgelsen af bl.a. sansning, perception, bevidsthed, viden, komplekse indlæringsprocesser, fantasi, hukommelse, begreber, kategorisering, tænkning, intelligens, kunstig intelligens, informationsbehandling, problemløsning, sprog, anlæg, evner, færdigheder og kreativitet.
2) Personlighedspsykologi og socialpsykologi omhandler vekselvirkningen mellem menneskets individuelt karakteristiske egenskaber og omgivelsernes sociale relationer gennem undersøgelse af bl.a. følelser, motivation, personlighedstræk, selv, identitet, holdning, norm, rolle, moral, værdier, kommunikation, gruppeprocesser, gruppedynamik, socialisering, institutionalisering og familiesystemer.
3) Udviklingspsykologi og herunder børnepsykologi og gerontopsykologi omhandler alle de ovenfor nævnte kognitive, personlighedsmæssige og sociale komponenter af det mentale liv gennem undersøgelsen af de medfødte og kulturelle processer og mekanismer, hvorved de dannes og ændres gennem individets livsløb fra fostertilværelse til død.
4) Arbejdspsykologi og herunder organisationspsykologi omhandler de psykologiske aspekter af forholdet mellem mennesket, arbejdet og organisationen gennem undersøgelsen af bl.a. erhvervsvalg og -karriere, arbejdsmotivation, personaleudvælgelse og -træning, kvalifikationer, udvikling af det psykosociale arbejdsmiljø, trivsel og mental sundhed på arbejdspladsen, arbejdsbetingede psykiske belastninger og stress, organisationers effektivitet og kvalitet, grænseflader mellem menneske og maskine, rådgivning og konsulentbistand til udvikling af ledelse og til løsning af samarbejdsproblemer af forskellig art.
5) Pædagogisk psykologi omhandler de psykologiske aspekter af opdragelse, læring og undervisning gennem undersøgelse af bl.a. deltagerforudsætninger, analyse og evaluering af kvalifikationer, viden, færdigheder, handlemuligheder og holdninger, indskoling, udskoling og erhvervsforberedelse, didaktik, den optimale læresituation, kompensatorisk undervisning, specialpædagogik, fritidssektoren og massemedier samt rådgivning og konsulentbistand til påvirkningsprocesser over for personer, grupper og systemer i forskellige uddannelses-, dag- og døgninstitutioner.
6) Klinisk psykologi, klinisk børnepsykologi og herunder psykoterapi, neuropsykologi, sundhedspsykologi og psykosomatik omhandler bl.a. mental sundhed eller normalitet og alle slags defekter eller patologier heri, rækkende fra lette forstyrrelser og fejltilpasning over stress og kriser til alvorlige sindslidelser og sygdomme eller patologier gennem undersøgelse af årsagerne til deres opståen (ætiologi), fremtræden, diagnose og forløb samt metoder til deres forebyggelse, afhjælpning og behandling individuelt, i familier eller i grupper.
7) Hertil kommer en række selvstændige discipliner og specialer dels inden for og dels som grænseområder til psykologien såsom fysiologisk psykologi (studiet af forholdet mellem det mentale liv og det neurokemiske system, som ligger til grund for det), komparativ psykologi og humanetologi (der sammenligner dyrs og menneskers adfærd), konstitutionslære (typologi), differentialpsykologi (måling af individuelle forskelle i fx intelligens og evner), adfærdsgenetik, evolutionær psykologi, sprogpsykologi, militærpsykologi, reklamepsykologi, forbrugerpsykologi, økologisk psykologi, parapsykologi mfl.
Desuden bidrager de psykologiske fagområder til en bred vifte af kundskabs- og praksisfelter uden for eller som grænseflader til psykologien. Mangfoldigheden af disse tværvidenskabelige forbindelser illustrerer, at psykologien kan opfattes som både en humanistisk videnskab, en samfundsvidenskab, en naturvidenskab og en sundheds- eller lægevidenskab, hvis betydning i det moderne samfund har været støt stigende siden dens grundlæggelse i 1800-t.
Se også feministisk psykologi.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.