Motivation, bevægende årsag. Motivation er i psykologien et samlebegreb for forklaringer på, hvad der bevirker menneskers (og for så vidt alle biologiske organismers) psykiske og kropslige aktivitet. Teorier om motivation forsøger derigennem at besvare det måske mest grundlæggende spørgsmål af alle, nemlig hvorfor mennesker gør noget snarere end intet og gør dette snarere end hint, samt hvilke mentale og evt. fysiologiske processer der herunder finder sted.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet motivation er afledt af motiv
Undersøgelsen af motivation er ikke kun et anliggende for psykologien, men optager alle mennesker i deres hverdagsliv. Når som helst personer foretager sig noget enten betydningsfuldt eller uventet, eller begivenheder i det sociale samkvem ikke forløber indlysende og derfor behøver forklaring, stiller vi spørgsmålet om, hvorfor det sker, oftere på andres end egne vegne. Dermed udgør motivationsforklaringer, der henviser til ønsker, drift, behov, formål, forventning, lyst eller ulyst, interesser, holdninger, temperament, personlighedstræk m.m., en central del af vores virkelighedsorientering, måske den mest centrale.
Derfor er det ikke mærkeligt, at så langt tilbage, de historiske kilder rækker, finder vi psykologiske, filosofiske og teologiske tanker om motivationernes væsen. Man har spekuleret på, om de er under bevidsthedens kontrol, eller om de udøver en kun delvis eller slet ikke bevidst virksomhed i mennesket. Spørgsmålet er afgørende for enhver opfattelse af fri vilje, ansvarlighed og tilregnelighed.
Problemet behandles allerede i Platons og Aristoteles' betragtninger over det gode liv og hos Augustin og Thomas Aquinas i overvejelserne om sjælens evne til at beherske sensualiteten og passionerne, modstillet dyrenes formodede mangelfuldhed desangående. Motivationsproblematikken er på denne måde afgørende for moral og etik. Man funderede over, om motivationerne var skæbnebestemte, gode eller onde, og om de tillige med følelserne udgjorde den irrationelle del af mennesket modsat den rationelle tænkning.
Sådanne spørgsmål er afgørende for menneskesyn og tilværelsestolkning. Derfor behandler også andre erkendelsesområder end psykologien motivationsproblematikken. Det gælder som nævnt filosofi og teologi, men tillige historievidenskab, sociologi, antropologi, jura, økonomi og politologi, ja vel hovedparten af alle human- og samfundsvidenskaber såvel som dele af biologien. Videre udgør motivationstemaet kernen i myter, litteratur, dramatik og i mangfoldige kunstneriske og eksistentielle udtryksformer, som fortæller de store historier om, hvorfor mennesker handler, som de gør, på hvilke måder, med hvilken intensitet og med hvilke følger.
For psykologien drejer motivationsspørgsmålet sig om at forklare adfærdens udspring, objekt, retning, mål, vedligeholdelse, variabilitet, intensitet og ophør. Det er herunder en vanskelig opgave at gruppere alle forekommende menneskelige adfærdsmotivationer i et overskueligt antal hovedformer. Opgaven bliver ikke nemmere af, at en og samme motivation kan komme til udtryk i forskellige aktiviteter, fx kan aggression både vise sig som angreb og ignoreren. Omvendt kan en og samme aktivitet have forskellig motivation, fx spiser vi, fordi vort stofskifte behøver næring, men også fordi vi er selskabelige eller ængstelige. Motivationer kan være underbevidste eller forklædte og derfor svære at identificere, hvortil kommer, at opdragelse og kulturelle normer former deres udtryksmåder forskelligt hos individerne.
I det følgende vil de vigtigste udforskede motivationsområder og -teorier blive omtalt, idet dog følelser, som dels kan være selvstændige motivationsfaktorer, dels ledsage motivationer og indvirke på deres retning og intensitet, ikke bliver behandlet her, men under følelser.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.