massepsykologi

Massepsykologi, psykologisk forskning og teoridannelse om reaktioner hos mennesker, der befinder sig i en folkemasse. Den franske sociolog Gustave Le Bon (1841-1931) var den første, der studerede folkemassen som en selvstændig social enhed. Han antog, at en folkemasse, der er under påvirkning af en social begivenhed, ikke alene udvikler kollektive reaktionsmønstre, men også en fælles, overordnet bevidsthed. Nyere forskning af massereaktioner har især fulgt to traditioner.

Den ene har studeret større menneskegruppers kollektive reaktioner i forbindelse med en fælles påvirkning, fx studier af reaktioner ved sportsstævner, i paniksituationer eller ved voldelige selvtægtshandlinger (lynchning). Denne forskning omfatter også studier af massehysteri og massesuggestion i forbindelse med fx idol- og førerdyrkelse. Interessen har bl.a. været rettet mod en forståelse af de stærke følelsesmæssige reaktioner, der fører til overskridelse af hidtidige grænser for handlinger i en tilfældig gruppe af mennesker.

Den anden forskningstradition har omfattet studier af holdningspåvirkning i bl.a. tv, aviser og reklamer. Denne forskning udviklede sig stærkt især i USA i årene efter 2. Verdenskrig i takt med den teknologiske udvikling og en erkendelse af massekommunikationens enorme påvirkningsmuligheder i forhold til holdnings- og opinionsdannelsen i befolkningen. Forskningen påviste bl.a., at budskabernes gennemslagskraft er afhængig af afsenderens status og troværdighed, budskabets følelsesmæssigt afstemte appel og modtagergruppens forudgående holdninger. Se også massekommunikation.

Uafhængigt af de to forskningstraditioner udarbejdede forfatteren Hermann Broch i 1940'ernes USA sin Massepsykologi (1959, da. 1970). Det var ikke adfærd, han analyserede, men de psykiske dispositioner for individets behov for at føle tilhørsforhold til noget fælles; heri indgår også dybt irrationelle træk, som kan gøre den enkelte til bytte for massehysteri. Broch var uenig i positivismens værdifri metode, som ifølge ham ofte fører til, at en videnskabelig analyse retfærdiggør samfundstilstande, hvori mennesket reduceres til en funktion; se også Hermann Broch.