Kontakt, forbindelse mellem to parter eller genstande. Social kontakt er forbindelsen mellem to personer, der begge samtidig oplever at være i forbindelse med hinanden. Kontakt forudsætter derfor en psykologisk gensidighed mellem personerne, hvor de begge har en vis indlevelse i hinandens tankegang og situation. Denne gensidighed er grundlaget for en social koordinering (reciprocitet) mellem parterne, hvor de bliver i stand til at indrette deres sprog, adfærd og handlinger i forhold til hinanden.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kontakt kommer af latin contactus 'berøring', af kon- og tangere 'røre, angå'.

I hverdagen baseres de fleste ansigt til ansigt-samspil mellem mennesker på en grundlæggende oplevelse af social kontakt. Denne kontakt hviler både på sproglige ytringer og ikke-sproglige signaler i personernes indbyrdes samspil.

De ikke-sproglige signaler (se kropssprog) er oftest knyttet til øjenkontakt, berøring og fysisk afstand. I øjenkontakten mellem parterne er det især det gensidige blik, der skaber følelsen af kontakt og sikrer dens vedligeholdelse undervejs i samspillet. Berøring fx ved hilsekontakter, klap på skulderen og omfavnelser er den kropslige bekræftelse på gensidigheden. Kontaktoplevelsen i berøring kan ved intens kropslig nærhed nærme sig en oplevelse af symbiose. Den fysiske afstand mellem parterne markerer den større eller mindre personlige holdning eller forventning til kontakten som intim eller offentlig.

De ikke-sproglige signaler regulerer kontakten i forhold til den sproglige udveksling i samtalen. Oftest vil der være tale om bekræftelse, så det sproglige og ikke-sproglige plan går op i en større helhed. Mellem de to planer i samspillet kan der imidlertid være et kompliceret modsætningsforhold, så det ikke-sproglige plan (fx øjenkontakten) kan opleves som en afkræftelse af ordene i samtalen. Resultatet er usikkerhed og følelsen af manglende troværdighed mht. kontakten. Hvis en sådan afkræftelse er systematisk, tales om double-bind-kommunikation.

Sociologiske og antropologiske undersøgelser har studeret kulturelle normer for kontaktmønstre. Disse nomer regulerer kontakterne i en befolkningsgruppe, fx hvem der må etablere kontakter med hvem, og hvilke holdninger og rituelle træk der skal afspejles i kontakten, fx mht. ærbødighed, høflighed og underkastelse. Sociale netværk omfatter relativt uformelle grupperinger af sociale kontaktmønstre, bestemt af bl.a. slægtskab, venskab, arbejdsfællesskab, fysisk nærhed eller holdningsmæssige lighedstræk. Sociale netværk udgør fællesskaber, præget af en vis nærhed og stabilitet i kontakten og ofte med et perspektiv, der også omfatter gensidig udveksling af materielle goder og social støtte og hjælp. Bl.a. derfor har undersøgelser påvist den store betydning, et godt socialt netværk har for personer ramt af sygdom eller udsat for belastninger.

Ifølge psykologiske teorier bliver et menneskes kontaktevne grundlagt og formet i det tidlige tilknytningsmønster mellem mor og barn. En vigtig side ved denne tilknytning er følelsen af kontakt, herunder oplevelsen af gensidighed, varme, åbenhed og parathed til at reagere på modpartens signaler (responsivitet). Et vigtigt psykologisk resultat af en god tilknytning er barnets udvikling af tillid både til sig selv og andre. En manglende eller utilstrækkelig tilknytning antages at føre til problemer i udviklingen og i værste tilfælde til egentlige (psykopatologiske) forstyrrelser i personligheden.

To problemstillinger vedr. kontakt har især domineret den psykologiske diskussion i perioden siden 2. Verdenskrig. Den ene handler om de psykologiske konsekvenser af utilstrækkelig tilknytning i det tidlige mor-barn-forhold. Generelt er opfattelsen gået mod større optimisme og tro på, at en senere intensiv kontakt i form af en mor-erstatning kan udbedre skaderne fra en tidlig frustration. Den anden problemstilling drejer sig om omfanget af barnets egen indsats i etableringen af den tidlige tilknytning. Barnet opfattes som et aktivt socialt væsen, der selv er med til at skabe omsorgspersonens parathed til at indgå i kontakten med barnet.

Fælles for de psykologiske teorier om kontakt er, at de anser gensidigheden i de tætte menneskelige kontakter for den vigtigste faktor til udvikling og vedligeholdelse af personlighedens kerne.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig