konflikt

Personlige konflikter refererer til en uforenelighed af intrapsykiske tilskyndelser eller gensidigt udelukkende motiver, normer og værdier, der midlertidigt eller varigt reducerer individets handlefrihed.

Ifølge den klassiske psykoanalyse kan interne konflikter bl.a. opstå som følge af en uforenelighed mellem driftsimpulser eller mellem drifter og samfundsmæssigt bestemte forestillinger, fx seksuelle drifters uforligelighed med sociale normer. Ubearbejdede konflikter kan resultere i dårlig psykologisk og social tilpasning.

Den tysk-amerikanske psykolog Kurt Lewin udviklede i 1930'erne en feltteori, hvor konflikter ses som en reaktion på psykologiske kræfters forskellige værdiladninger. Han opererer med tre muligheder:

1. valg mellem to positive værdiladninger
2. to negative værdiladninger
3. en positiv og en negativ værdiladning.

Prototypen af valg mellem to positive værdiladninger er Buridans æsel, der skulle vælge mellem to lige attraktive høstakke. En række psykologer anser personlige konflikter og deres mestring som nødvendige for individets personlige og sociale udvikling.

Den socialpsykologiske rolleteori skelner mellem intra-rolle-konflikter og inter-rolle-konflikter. Når der til samme rolle (fx tillidsrepræsentant) stilles uforenelige krav fra medlemmer inden for et og samme sociale system, taler man om intra-rolle-konflikter. Inter-rolle-konflikter opstår, når en person optræder i to forskellige roller (fx familie kontra karriere) med divergerende krav fra personer eller grupper, der tilhører hver deres sociale system.

En af de første sociologer, som betragtede konflikt som en proces, der foregik i eller mellem grupper, var den tyske filosof og sociolog Georg Simmel. I 1908 redegjorde han for, hvorledes en fælles ydre fjende skaber gruppesammenhold og reducerer eventuelle interne stridigheder i gruppen. Eksperimentelle konfliktstudier inden for gruppepsykologien fra 1950'erne har bekræftet Simmels antagelser og påvist, at realistiske gruppekonflikter ikke blot forøger gruppesamhørighed, men samtidig skaber et fjendebillede af "udgruppen".

Udforskning af større samfundsmæssige konflikter er stærkt påvirket af Karl Marx og Georg Simmel. For Marx var konflikter knyttet til det kapitalistiske samfund og betragtedes som overgangsformer til en ny social orden. Konflikterne udsprang af den ulige fordeling af ejendomsretten til produktionsmidlerne. Klassekamp mellem det besiddende borgerskab og den besiddelsesløse arbejderklasse var derfor uundgåelig.

Den tyske sociolog Max Weber anlagde et noget bredere perspektiv på samfundskonflikter end Marx. Weber understregede, at foruden økonomiske forhold spillede også etniske og religiøse uligheder en afgørende rolle.

For den tyske sociolog Ralf Dahrendorf var det adgangen til magt, dvs. uligheden mellem dem, der kontrollerer, og dem, der bliver kontrolleret, som udgør grundlaget for sociale konflikter.

Andre betydningsfulde konfliktteoretiske bidrag er blevet fremsat af de amerikanske sociologer Lewis A. Coser og Talcott Parsons. Inden for samfundsvidenskaberne findes stort set to grundlæggende opfattelser af konflikters betydning for samfundet: Den, der udtrykker, at konflikter er ødelæggende for den samfundsmæssige orden (som Émile Durkheim og Talcott Parsons), og den, der anser konflikter for uundgåelige og som betingelse for en samfundsmæssig udvikling, der fremmer en ny social balance (som Marx, Simmel, Coser og Dahrendorf).

Indenfor fredsforskningen har blandt andre Johan Galtung formuleret tanker om en konflikt som bestående af både en adfærdsmæssig dimension, en uoverensstemmelse samt spænding mellem parter.

• adfærdsbiologi
• arbejdskonflikt