Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kompetence

Oprindelig forfatter MoHa Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/16535/=ud_a_243760.mp3?revision=2

kompetence, kunnen, dygtighed. Udtrykket bruges i pædagogik og psykologi om kundskaber og færdigheder, fx kompetence i problemløsning, i læsning, i matematik.

I psykologi skal kompetence forstås sammen med potentiale på den ene side og præstation på den anden side. Kompetence er den udviklede evne eller funktion, potentiale er antagelsen om en evne eller mulighed og præstationen er udførelsen i praksis.

Ordet kompetence kommer af fransk compétence, af latin competentia, af competere 'passe sammen, være egnet', af kon- og petere 'stræbe efter, forlange'.

Børn fødes både med potentialer og kompetencer. De kan have større eller mindre medfødte paratheder, potentialer, for at opnå kompetence i fx musik, matematik eller billedskaben. Her dukker udtryk som evner og intelligens op.

Annonce

Desuden fødes børn med omfattende kompetencer for fx kontakt med deres voksne: De iagttager lige fra fødslen nøje moderens øjne og mund, lægger mærke til tale og imiterer ansigtsmimik. Tilsvarende gælder for barnets tale. Dets sproglige kompetence udvikler sig gennem samspillet med voksne, men bygger også på en medfødt kompetence for at lære sprog.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mogens Hansen: kompetence i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=108665