Interferens, grundbegreb i psykologisk teori om glemsel, der blev udformet af amerikanske behaviorister, bl.a. Clark L. Hull (1884-1952).

Faktaboks

Etymologi
Ordet interferens kommer af engelsk interfere 'gribe ind', af inter- og latin ferire 'slå, støde', dvs. 'blande sig, gribe ind'; formen påvirket af ferre 'bære'.

Interferensteori forklarer glemsel af en association som et resultat af forstyrrende indflydelse fra konkurrerende associationer, der er erhvervet tidligere (proaktiv interferens) eller senere (retroaktiv interferens). Teorien er siden 1960'erne blevet fortrængt af kognitive teorier.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig