Hæmning, psykologisk betegnelse for en ufrivillig indskrænkning af psykiske funktioner, der vedrører jeget, fx indlæring, sprog, arbejde, social og seksuel udfoldelse.

Baggrunden for det, der i daglig tale beskrives som sociale og følelsesmæssige hæmninger, er hyppigt angst. Hæmning er da en forsvarsmekanisme (jeg-indskrænkning). I sværere former kan hæmning være tegn på depression, hvor alle mentale og kropslige funktioner er nedsatte (nedsat psykomotorisk tempo).

I indlæringspsykologi skelnes mellem proaktiv hæmning, hvor allerede indlært materiale hæmmer indlæring af nyt stof, og retroaktiv hæmning, hvor nyindlært stof hæmmer fremkaldelse af tidligere indlært stof.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig