holdning

Holdning, en gennem livsløbet erhvervet, forholdsvis vedvarende orientering mod mennesker, ting, idéer, ideologier, værdier og sociale hændelser, ledsaget af en disposition eller forhåndsparathed til at nære bestemte meninger herom og reagere på bestemte måder herpå.

Holdninger er mentale faktorer, som påvirker og i varierende grad styrer vore opfattelser og overbevisninger, hvorfor de udgør en del af grundlaget for forklaringen af et menneskes adfærd og til forudsigelse af fremtidig adfærd. Dette gælder også andre mentale faktorer såsom vaner, interesser og personlighedstræk, men der er forskelle. Ligesom vaner og interesser har holdninger et objekt eller er rettet mod noget relativt afgrænset, fx abort, skattepolitik eller rygning, hvilket ikke er tilfældet for personlighedstræks vedkommende. Holdninger er imidlertid mere omfattende og stabile dispositioner end vaner og indstillinger, men til gengæld mindre omfattende og stabile end personlighedstræk. Desuden er holdninger mere følelsesmæssigt vurderende end personlighedstræk, som det vil fremgå nedenfor.

Holdninger har tre aspekter, et kognitivt, et motivationelt og et følelsesmæssigt.

Holdningens kognitive faktor indvirker på, hvordan vi erkender virkeligheden i form af den viden, vi har, og de antagelser, vi på grundlag heraf gør os om den, hvad enten disse antagelser er enkle eller komplekse.

Holdningens motivationelle islæt er en stræben eller det, der med forskellige styrkegrader får os til at udføre nogle handlinger snarere end andre, hvad enten denne stræben er bevidst eller underbevidst.

Endelig farver holdningens følelsesmæssige og vurderende komponent som nævnt vore handlinger og opfattelser i positiv eller negativ retning, samtidig med at holdningen selv kan være et resultat af følelsesmæssige engagementer.

Den følelsesmæssige vurdering anses for holdningens vigtigste aspekt. Jo mindre kompleks holdningens kognitive aspekt er, des mere unuanceret enten positiv eller negativ er følelsesfarvningen som regel også. Derfor kan holdninger stivne til fordomme og stereotypier (som er holdninger præget af kognitiv og følelsesmæssig forenkling) over for fx minoritetsgrupper eller politiske modstandere.

Holdninger har forskellige funktioner i vort mentale liv. De gør os positivt indstillede over for mennesker, der anerkender os, og over for forhold, der opleves som behovstilfredsstillende, mens de gør os negativt indstillede over for mennesker, der ikke anerkender os, og over for det, der frustrerer vore behov. Holdninger skærmer os mod at acceptere mindre behagelige sandheder om os selv og mod de indre kræfter, der truer med at vække angst og konflikt, hvis de får lov at dominere tilværelsen. Holdninger udgør den måske vigtigste af de måder, hvorpå vi udtrykker vore værdier og således giver os til kende for andre mennesker på centrale livsområder som fx religion og menneskesyn. Endelig medvirker holdninger til at forme vor viden, erfaringer og tilskyndelser til en ordnet, konsistent og meningsfuld sammenhæng.

Det sidste er dog kun tilfældet, hvis der er indbyrdes overensstemmelse mellem holdningens kognitive, motivationelle og følelsesmæssige aspekter. Hvis det ikke er tilfældet, er der tværtimod inkonsistens i holdningen eller dissonans, som det kaldes i en socialpsykologisk teori om holdninger udformet af psykologen Leon Festinger. Denne teori antager, at der i så fald indfinder sig en trang til at bringe de kognitive, motivationelle og følelsesmæssige aspekter i overensstemmelse eller konsonans med hinanden og med personens faktiske adfærd.

Hvis fx en ryger vedbliver med at være motiveret til at ryge trods en kognitiv viden om tobakkens skadelighed, og på trods af at vedkommende følelsesmæssigt ikke har det godt med denne viden, er der dissonans mellem holdningens tre komponenter indbyrdes og mellem holdningen og den handling at fortsætte med at ryge. Denne dissonans udgør en mental spændingstilstand, som vi drives mod at mindske ved at ændre enten adfærden eller holdningen og derigennem genoprette konsonans. Det gælder også tungere livsanliggender end rygning.

På den måde opstår ifølge denne teori holdningsændringer (der findes dog andre teorier om holdningsændring). Hvis dissonansen og den deraf resulterende konsonanstrang ikke bevirker, at personen ophører med at ryge og altså ændrer sin adfærd, vil pågældende i stedet være tilbøjelig til at ændre sin holdning til rygning. Pågældende vil være modtagelig for eller ligefrem opsøge informationer om og finde begrundelser for, at rygning nok ikke er så skadelig alligevel, eller at døden jo under alle omstændigheder skal have en årsag etc. Vedkommende har således indtaget en anden og mere favorabel eller bortforklarende holdning til rygning.

Ikke mindst i holdningsændringer viser det sig, at holdningens følelsesmæssige aspekt ofte er dominerende og derfor det vanskeligste at ændre. Det er med andre ord ikke så sjældent, at vi af følelsesmæssige årsager med tilbagevirkende kraft finder gode grunde til at anlægge positive vurderinger på det valg, vi i realiteten allerede har truffet og handler ud fra. Eller vi er tilbøjelige til at finde mindre gode grunde og at anlægge mere negative vurderinger på det handlingsalternativ, som vi i realiteten allerede har fravalgt. "Hjertet har sine grunde, som fornuften ikke kender til", sagde filosoffen Blaise Pascal.