Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

fordom

Oprindelig forfatter PSJ Seneste forfatter Redaktionen

fordom, hovedsagelig negativ holdning til et bestemt fænomen eller en bestemt gruppe. En fordom omfatter en række antagelser (stereotypier) om fænomenet eller gruppen, der bliver sat i et bestemt, oftest dårligt lys. Endvidere fremkalder en fordom oftest stærkt negative følelser, og endelig kan den give anledning til en række mulige adfærdsmæssige reaktioner over for den pågældende gruppe som diskrimination.

Ordet fordom er oversat fra latin praejudicium, af prae 'foran, forud' og judicium 'dom', egl. 'dom, der er fældet forud'.

Fordomme er især knyttet til køn, race, etnicitet, alder, seksualitet og handicap af forskellig slags. Inden for hvert af disse områder finder man en række negativt ladede stereotypier og oftest også forskellige former for diskrimination. Traditionelle fordomme gælder kvinder, ældre, indvandrere, farvede, homoseksuelle og sindslidende.

Diskrimination er underlagt begrænsende lovgivning i alle civiliserede samfund. Den har på nogle områder været medvirkende til betydelig tolerance, fx på handicapområdet. Den har også betydet, at grovere tilfælde af fx racemæssig diskrimination ikke mere er så udbredt. Til gengæld findes der en lang række mere eller mindre skjulte former for fordomme i fx sproglige udtryksformer, billedmedier og reklamer samt i hverdagslivets mange sociale omgangsformer.

Annonce

Fordomme tjener ofte til at fastholde et etableret magtsystem dels i samfundet generelt, dels i uddannelsesmæssige og politiske sammenhænge. Konsekvensen for de grupper og enkeltindivider, som er genstand for fordommene, er ofte nedsat selvværdsfølelse og dermed på længere sigt forringede muligheder for at blive accepteret. Gruppen eller personen kan ende med at leve op til fordommen, der dermed bliver en "selvopfyldende profeti".

Forklaringerne på fordomme har vekslet i tidens løb, bl.a. under indtryk af sociale og politiske begivenheder. Fremtrædende teorier i 1940'erne og 1950'erne antager, at fordomme hænger sammen med en autoritær opdragelse, der undertrykker barnets vrede mod forældrene. Herved skabes en personlighedstype ("autoritær personlighed"), der er tilbøjelig til at idealisere magt og autoritet og i stedet rette had og aggression mod svagere personer, der gøres til syndebukke. Der udvikles på den måde en fordomsfuld personlighed og et samfund, præget af stærk diskrimination, fx Tyskland i 1930'erne og 1940'erne.

Teorierne i 1970'erne og 1980'erne har været mere orienteret mod samfundsmæssige forhold som baggrund for udviklingen af fordomme, fx med udgangspunkt i racefordomme i de sydlige stater i USA og i Sydafrika. Disse teorier lægger vægt på de herskende magt- og interesseforhold på et samfundsplan, der udvikler særlige normer mht. undertrykkelse, konformitet og gruppepres og dermed fastholdelsen af udbredt fordomsfuldhed. Senere teorier har igen fokuseret på psykologiske mekanismer bag udviklingen af fordomme. Vægten har her været lagt på afdækningen af subtile og nuancerede former for såkaldt symbolsk racisme. Fordomme fastholdes ifølge disse teorier ikke kun af magt- og interessemodsætninger på samfundsplan, men også fordi de fungerer som bekvemme måder at forstå den sociale omverden på. Disse kognitive teorier har især domineret i 1990'erne.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Per Schultz Jørgensen: fordom i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=78129