Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

egocentrisme

Oprindelig forfatter HVej Seneste forfatter Redaktionen

egocentrisme, at have sig selv som centrum. Bruges i psykologien især om de forholdsvis store vanskeligheder, mindre børn har ved at begribe, at tings måde at fremtræde på afhænger af, hvorfra de ses, eller at andre menneskers måde at opfatte noget på kan være anderledes end deres egen pga. anden viden eller anden smag.

Ordet egocentrisme kommer af latin ego 'jeg' og centrum 'midtpunkt' og -isme.

Når måden at opfatte på ikke er præget af egocentrisme, kan man bedre foretage decentrering.

I daglig tale bruges egocentrisk ofte som betegnelse for, at en person er selvoptaget.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Vejleskov: egocentrisme i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=68483