Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

dybdeperception

Oprindelig forfatter HVej Seneste forfatter Redaktionen

dybdeperception, den egenskab ved synet (visuel perception), at man umiddelbart ser, at noget er længere væk end andet, hvorved omverdenen opleves tredimensionalt.

Dybdeperception udvikles hos børn, når de begynder at kunne bevæge sig rundt ved at rulle, krybe eller kravle, og betyder bl.a., at de mere sikkert kan gribe ting, de ser. Hos visse dyr som fx bjerggeder virker dybdeperceptionen fra fødslen.

Dybdeperception bygger bl.a. på koordinering af synsindtryk fra de to øjne og på erfaringer med tings størrelse, med at noget dækker for andet, og med at fjerne ting fremtræder mere slørede.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Vejleskov: dybdeperception i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=67374