Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

dikotisk lytten

Oprindelig forfatter CRHa Seneste forfatter Redaktionen

dikotisk lytten, undersøgelsesmetode, hvor forsøgspersonen samtidig får forskellige signaler (fx tal- eller bogstavkombinationer) til højre hhv. venstre øre; personen skal gengive, hvad han/hun har opfattet. Ofte gengiver personen kun signalet fra det ene øre og hæfter sig ikke ved signalet til det andet.

Ordet dikotisk er en afledning af græsk dicha 'todelt'.

Metoden kan belyse samarbejdet mellem de to hjernehalvdele. Resultaterne har bl.a. betydning for udforskningen af læsevanskeligheder.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Rosenberg Hansen: dikotisk lytten i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=64627