desensibilisering (psykologisk behandlingsmetode)

Desensibilisering kan forstås ud fra behavioristiske principper. En fobi kan opfattes som baseret på en association mellem på den ene side et bestemt objekt eller en bestemt situation og på den anden sid, en frygtrespons, således at objektet eller situationen betinger (udløser) frygten. Et eksempel er en person, der er blevet bidt af en hund og derefter har udviklet en stærk frygt for hunde og oplever frygt eller angst ved tanken om eller mødet med en hund. En behavioristisk tilgang til desensibilisering vil typisk søge at skabe en modbetingning, det vil sige erstatte frygtresponsen med en mere fordelagtig respons.

Den mere fordelagtige respons kan være kropslig afslapning eller endda positive følelser. En almindelig procedure i behandlingen af fobier er i den sammenhæng at lære en klient afslapningsteknikker, og få klienten til at anvende disse teknikker i mødet med det frygtede objekt eller den truende situation. Sådanne teknikker kunne fx omfatte meditation, herunder brug af vejrtrækningsøvelser, der beroliger personen. Ideen er, at man ikke kan være frygtfuld og afslappet på samme tid, og man søger at få frygten til at blive erstattet af ro og velvære. Tankegangen forbindes især med den sydafrikanske psykiater Joseph Wolpe (1915-1997), som er kendt for at have udviklet proceduren progressiv desensibilisering.

En af de mest anvendte procedurer i behandlingen af angst, herunder især fobier, er progressiv desensibilisering. Ved brug af denne procedure lærer man fx først en person en afslapningsteknik, fx at anvende beroligende vejrtrækning. Dernæst samarbejder man med personen i forhold til at fastlægge et hierarki af tiltagende truende situationer, det vil sige fra den mindst truende situation til den mest truende situation. Til sidst får man personen til først at forestille sig eller at være i den mindst truende situation, samtidig med at afslapningsteknikken anvendes, før man går videre til den næstmindst truende situation osv.

Eksempelvis kunne progressiv desensibilisering til behandling af hundefobi omfatte først at vænne sig til at kunne holde en legetøjshund, dernæst at vænne sig til at kunne se en hund i en indhegning, så at kunne observere en person gå rundt med en hund i snor og endelig at kunne klappe en hund. I dette eksempel foregår desensibiliseringen i praksis (in vivo). Desensibilisering kan dog også foregå på forestillingsplanet eller i iscenesatte omgivelser (in vitro). Fx kunne en person starte med at tænke abstrakt over hunde for langsomt at blive mere og mere konkret og sanselig i sin forestilling om hunde. Alternativt kunne desensibiliseringen foregå via brug af fx virtual reality, hvor en person, i samarbejde med en terapeut, virtuelt eksponeres for det frygtede.

Progressiv desensibilisering er en af de mest anvendte former for eksponeringsterapi, men der eksisterer alternativer til denne procedure. Et alternativ er såkaldt modellering, hvor en terapeut konfronterer de objekter eller situationer, som klienten frygter, uden at terapeuten lider overlast. Ved at observere modellen (terapeuten) konfrontere det, som klienten frygter, antages sidstnævnte at lære at objekterne eller situationerne er ufarlige. Modelling som procedure er stærkt inspireret af den såkaldte sociale-kognitive læringsteori, som er grundlagt af den canadisk-amerikanske psykolog Albert Bandura (1925-2021).

Et andet alternativ er at undlade gradvis eksponering og bringe en person i direkte kontakt med det objekt eller den situation, vedkommende frygter mest (engelsk: flooding). Eksempelvis skal en person med hundefobi være i et lokale med adskillige hunde i længere tid. Når en sådan fremgangsmåde anvendes, vil personen normalt blive oversvømmet af intense negative følelser og tanker, og rationalet bag fremgangsmåden er, at vedkommende lærer, at situationen ikke er farlig, især når proceduren gentages flere gange. I sagens natur er proceduren dog stærkt ubehagelig, hvorfor en del personer kan tendere til at ville stoppe behandlingen, før den har haft en effekt.

• adfærdsterapi
• kognitiv terapi
• angst
• fobi