Fra århundredeskiftet til 1960'erne dominerede de såkaldt store, almene teorier børnepsykologien: Psykoanalysen (repræsenteret ved fx Sigmund Freud, Erik Erikson, Margaret Mahler og D.W. Winnicott), Jean Piagets kognitive teori samt indflydelsen fra virksomhedsteorien (fx L.S. Vygotskij og A.N. Leontjev). Hertil kommer Albert Banduras social indlæringsteori og John B. Watsons behaviorisme.
Selv om de indbyrdes er meget forskellige, har de ét karakteristisk fællestræk. Nemlig at børns udvikling kan forklares ved brug af få generelle begreber. Fx med den freudianske det-jeg-overjeg-model (også kaldet id, ego og superego), behaviorismens stimulus-respons-mekanisme (også kaldet S-R) eller Piagets stadiemodel over barnets sansemotoriske, egocentriske og konkret/abstrakt logiske tænkningstyper.
Dette grundsyn dominerede børnepsykologien (og udviklingspsykologien) gennem mange årtier. Men de store almene teoriers indflydelse falmede markant gennem 1960'erne og 1970'erne. Det skyldes, at talrige nye undersøgelsers resultater viste sig umulige at forklare og forstå ved hjælp af de store, almene teorier.
Det herskende dogme i børnepsykologien bestod fx i følgende:
- Såkaldt monotropisk tilknytning var og burde være det normale for barnet. Dvs. at barnets allerførste psykiske binding kun eksisterede til en moderfigur.
- Fædre måtte ikke bryde det nære mor-barn bånd. Fædre havde først en vigtig udviklingsrolle ved barnets 3-års alder (her udspilledes fx ødipuskomplekset).
Eksempelvis rådgav jordemødre, sundhedsplejesker og børnepsykologer nybagte familier efter denne autoritative viden. Den blev tillige brugt i skilsmisse- og adoptionssager på bekostning af fædre og plejeforældre.
Men det monotropiske dogme falmede, fordi studier efterhånden påviste, at selv ganske små børn evner flerpersonel tilknytning, og at det er det typiske. Spædbørn knytter sig til både fædre, søskende, bedsteforældre, pædagoger. Men også til andre, barnet har en tillidsfuld kontakt med. Det har faktisk vist sig, at jo flere trygge tilknytninger et barn har, desto bedre udvikling.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.