Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

økologisk psykologi

Oprindelig forfatter PBer Seneste forfatter Redaktionen

økologisk psykologi, del af psykologien, der udforsker sammenhængen mellem individ og omgivelser, herunder sociale, sproglige og materielle livsvilkår. Økologisk psykologi anvendes som en synsvinkel inden for forskellige områder af psykologien og er beslægtet med socialmedicinske synsvinkler inden for det sundhedsfaglige område. Den økologiske perceptionspsykologi opstod i 1950'erne og blev udbredt til de øvrige områder af psykologien i 1960'erne.

Det økologisk-psykologiske princip fokuserer på transaktionen mellem personen, de sociale forhold og materielle omgivelser. Personen i livssammenhængen ses som en sammensat proces, hvor person, situation og kontekst udgør en helhed.

I perceptionspsykologien anvendes det økologiske perspektiv i teorier om omgivelsernes betydning for sansning. Perceptionen opfattes ikke som en mental proces alene, men som formet af de karakteristika, det sete har.

Annonce

I udviklingspsykologien er perspektivet blevet anvendt til at se og forstå børns udvikling som bestemte processer i konkrete situationer, der omfatter såvel det nære miljø som det bredere (fx boligforhold), der i sidste ende opfattes som politisk bestemte.

Inden for læringspsykologi er den økologiske synsvinkel at finde i undersøgelsen af viden, holdninger, færdigheder og følelser som en del af konkrete situationer.

Inden for community-psykologi (samfundsrettet psykologi) anvendes perspektivet til at beskrive problemer og resurser som sociale konflikter og sociale potentialer snarere end som fænomener, der eksisterer i sig selv i det enkelte individ. Én retning er optaget af at undersøge og beskrive betydningen af sociale netværk for mental sundhed, en anden især optaget af praktiske muligheder for at give indflydelse (empowerment) til underprivilegerede grupper. Denne retning er beslægtet med narrative metoder inden for psykoterapi, hvor målet er at lytte til undertryktes historier, fx voldsramte kvinders beretninger. Begge retninger er anvendt i internationale hjælpeorganisationers psykosociale støtte til krigs- eller katastroferamte mennesker.

I krisepsykologien er det økologiske perspektiv blevet brugt til at påpege, at krisereaktioner omfatter hele miljøer og ikke blot enkeltpersoner. Hvis krisen skyldes en konkret hændelse, fx vold, er pointen ud fra en økologisk psykologisk synsvinkel, at denne ikke kun anfægter den enkelte persons måde at tilpasse sig sin livssituation på, men at den anfægter hele funktionsmåden i et nærmiljø. Det undersøges, om dette vil være i stand til at støtte den ramte på en måde, der befordrer mental helse, eller om det omvendt vil behandle den ramte på en måde, der fremmer symptomer og opgivelse.

Inden for forskning giver det økologiske perspektiv sig udtryk som aktionsforskning, hvor der forskes i aktuelle problemer i et lokalmiljø. Problemerne er udpeget af de undersøgte selv, der indgår som medforskere. Denne fremgangsmåde kaldes deltagende og samarbejdende forskning.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Berliner: økologisk psykologi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=184832