Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Nicole K. Rosenberg

Oprindelig forfatter Fantomet1968 Seneste forfatter Redaktionen

Nicole K. Rosenberg, f. 1954, dansk psykolog; cand.psych. 1981. Nicole K. Rosenberg har det meste af sin karriere været ansat i den offentlige psykiatri ved fx Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital. På sidstnævnte behandlingssted var hun aktiv fra 1991, først som klinisk psykolog og fra 1997 som chefpsykolog.

Hun har desuden løbende været tilknyttet universitetsverdenen, først på psykologistudiet ved Københavns Universitet og senere Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, hvor hun er adjungeret professor med undervisning i differentialdiagnostik og kognitiv terapi.

Nicole K. Rosenberg har siden 1981 publiceret videnskabelige artikler og lærebøger om psykoterapi, psykiske lidelser og forskningsmetoder samt bøger til lægmand om især disse emner, senest som redaktør af Kognitiv Terapi – Nyeste udvikling (2012) sammen med Mikkel Arendt.

Annonce

Nicole K. Rosenberg har desuden deltaget i mange udvalg, råd og nævn, bl.a. i Sundhedsstyrelsens regi. Hun har været leder af Klinik for OCD og Angstlidelser ved Aarhus Universitetshospital, en ambulant klinik i offentligt regi for voksne, og af Psykoterapeutisk Klinik ved Psykiatrisk Center København.

Læs mere om Kognitiv Terapi - Nyeste udvikling på Hans Reitzels hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ronnie Rasmussen: Nicole K. Rosenberg i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=309351