Faktaboks

K.B. Madsen
Født
1922
Død
2003

K.B. Madsen, Kresten Bent Madsen, 1922-2003, dansk psykolog, dr.phil. 1959, professor ved Danmarks Lærerhøjskole 1964-89. K.B. Madsen var oprindelig lærer og senere skolepsykolog og seminarielærer. Han beskæftigede sig især med teorier om motivation og læreprocesser.

Af hans videnskabelige værker skal nævnes hans disputats, Theories of Motivation (1959), og Modern Theories of Motivation (1974), der er oversat til en række sprog. Begge bygger på hans videnskabsteoretiske metode, systematologien, der er fremstillet i Systematologi (1975). Tobindsværket Psykologi (1986) beskriver psykologiens historie.

K.B. Madsen skrev desuden en lang række bøger til brug i undervisning og for den psykologisk interesserede læser og medvirkede på den måde til at gøre psykologi kendt i meget brede kredse.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig