Faktaboks

Gordon Willard Allport
Født
1897
Død
1967

Gordon Willard Allport, 1897-1967, professor ved Harvard University, en af grundlæggerne af personlighedspsykologien i USA. Han var inspireret af en helhedsorienteret, europæisk tradition efter studieophold i Berlin og Hamburg i 1920'erne, men forblev mistroisk over for Freud efter møde i Wien i 1920.

Allport søgte et alternativ til testpsykologi, psykoanalyse og behaviorisme i forståelsen af mennesket (se humanistisk psykologi). Ifølge ham kan mennesket ikke reduceres til en sum af biologiske dispositioner eller tillærte vaner; hvert individ må forstås og respekteres som en unik, kompleks og dynamisk personlighed. Centralt står personens værdier og mål i livet — begreber, som hos voksne bliver selvstændige (funktionelt autonome) og ikke kan reduceres til oprindelige drifter eller motiver, der var barnets drivkraft (Pattern and Growth in Personality, 1961).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig