Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Francis Galton

Oprindelig forfatter BKatz Seneste forfatter Redaktionen

Francis Galton, 1822-1911, britisk psykolog og grundlægger af differentialpsykologi og psykometri. Efter at have taget en grad i matematik ved Cambridge University bidrog han ud over psykologien med sit vidtfavnende geni og sin usædvanlige arbejdsevne til så forskelligartede videnområder som Afrikas geografi (på grundlag af egne opdagelsesrejser), meteorologi, genetik, statistik, antropometri, fotografi og klassifikation af fingeraftryk.

Differentialpsykologien undersøger forskellene mellem mennesker og evt. mellem folkeslag og racer. I værkerne Hereditary Genius (1869) og Natural Inheritance (1889) var Galton den første, der på videnskabelig måde udforskede forholdet mellem arv og miljø, dvs. spørgsmålet om, i hvilken udstrækning hhv. medfødte faktorer og omverdenens påvirkninger er årsag til forskelle i evner. Galton havde den opfattelse, at mentale egenskaber nedarves på stort set samme måde som fysiske. Det efterprøvede han bl.a. ved undersøgelse af slægtninge til 1000 begavede mænd, der havde leveret fremragende intellektuelle præstationer. Han mente at kunne konstatere, at i samme grad som genetisk slægtskab aftog, mindskedes også procentdelen af begavede slægtninge på en tilsyneladende lovmæssig måde.

Psykometri betyder måling af mentale egenskaber, og Galton var overbevist om, at alle mentale evner kunne og skulle beskrives kvantitativt på linje med fysiske egenskaber. Det betragtede han som psykologiens videnskabelige fundament. Til det formål opfandt han en række nu klassiske statistiske analysemetoder og et betydeligt antal test og spørgeskemaer, som han var den første, der gjorde systematisk brug af. Med disse redskaber undersøgte han tusinder af mennesker og fremlagde resultaterne i bl.a. værket Inquiries into Human Faculty and its Development (1883).

Annonce

I sine senere år var Galton talsmand for, hvad man i dag nok ville kalde kontroversielle idéer om eugenik, en videnskab han var overbevist om måtte blive intet mindre end fremtidens religion. I moderne psykologi står Galton for nogle som et forbillede, for andre det modsatte, men den brændende kundskabssøgende seriøsitet hos denne i det ydre reserverede forsker betvivler ingen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Boje Katzenelson: Francis Galton i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=81915