Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Boje Katzenelson

Oprindelige forfattere HH-O og MayS Seneste forfatter Redaktionen

Boje Katzenelson, f. 1940, dansk psykolog. Han har været centralt placeret i opbygningen af psykologistudiet ved Aarhus Universitet, hvor han var professor i almen psykologi 1977-2000.

Katzenelsons videnskabelige indsats har især drejet sig om fagets antropologisk-psykologiske grundlagsproblemer vedrørende psykens væsen, vilkår og historiske tilblivelse, som søges afdækket i bredt anlagte arbejder af såvel naturalistisk som social- og personlighedspsykologisk karakter.

Centrale værker er Angstteorier (1969), Psykens verden, i verden (1989), Homo Socius (1994) og Drivkræfter, følelser og erkendelse (2005).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Høgh-Olesen, May Schack: Boje Katzenelson i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=105037