Splitting, spaltning, psykoanalytisk betegnelse for en primitiv psykisk mekanisme, der afstedkommer en spaltning i personligheden. Splitting er såvel et moment i barnets normale udvikling som en patologisk forsvarsmekanisme.

Der findes mange typer af splitting, men termen anvendes i dag hyppigst om den følelsesmæssige udspaltning af en given forestilling i positive og negative aspekter, fx spaltningen af moderfiguren i en god og en ond moder. Dette kan også gælde for individets egen selvopfattelse.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig