Omnipotens, almagt, betegner inden for psykoanalysen barnets indbildte forestilling om, at det alene ved tankens kraft kan realisere sine ønsker. I den normale udvikling overvindes forestillingen om jegets omnipotens, men den kan beholde sin styrkeposition i psyken, fx i troen på en guddommelig almagt.

Faktaboks

Etymologi
Ordet omnipotens kommer af latin omnis 'al' og potentia 'magt'.

Fænomenet kendes også fra tvangsneurotikerens forventning om, at hans mindste tankeindskydelser vil blive virkeliggjort af skæbnen, og fra de narcissistiske personlighedsforstyrrelser, hvor selvfølelsen svinger som et pendul mellem forestillinger om egen almagt og mindreværdsfølelser.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig