misundelse

Misundelse er aggressive, hadefulde følelser, evt. iblandet sorg og afmagt, rettet mod én, der besidder noget, man selv gerne ville have, fx materielle goder, personlige eller sociale egenskaber.

I sine primitive former er misundelse knyttet til mistro, ønsket om at bemægtige sig det begærede eller et mere eller mindre bevidst ønske om at destruere det tilsyneladende uopnåelige. Den misundelige er tilbøjelig til at idealisere det, han ikke har, samtidig med at det, han selv besidder, devalueres og således mister sin betydning. Følelsesmæssigt ligner misundelse jalousi, der ligeledes er forbundet med en oplevelse af at være forfordelt.

Antagelig er misundelse i større eller mindre grad et alment menneskeligt fænomen, der i nogle tilfælde kan fungere som udviklingsstimulus. I andre tilfælde, hvor individet renoncerer og giver op over for sine ønsker, kan misundelse føre til kronisk utilfredshed og depressive forstemninger. Dette ses hyppigt hos mennesker med narcissistiske personlighedsforstyrrelser og grænsepsykotiske lidelser, hvor misundelsen er tæt koblet til grådighed.

Freud udviklede sine senere stærkt kritiserede teorier om, at pigen i forbindelse med opdagelsen af de anatomiske kønsforskelle udvikler penismisundelse, der måske snarere skal forstås som en misundelse på de mandlige privilegier i en mandsdomineret kultur. Den østrigsk-britiske psykoanalytiker Melanie Klein mente, at misundelse var en medfødt egenskab hos det lille barn. Den retter sig bl.a. mod moderens bryst, der i barnets forestillingsverden indeholder alt det gode. Når barnet uundgåeligt frustreres, udvikler det i sin misundelse aggressive fantasier om at destruere det gode bryst.

Misundelse på søskende og deres reelle eller forestillede privilegier og fortrin er uhyre almindelig.