Hysteri. Den franske neurolog Charcot demonstrerer et hysterisk tilfælde. Et stik af André Broullets billede hang i Freuds konsultationsværelse i Wien.

.

Hysteri, betegner en psykisk lidelse, hvor personen udvikler et kropsligt symptom såsom lammelse, blindhed eller påfaldende kropspositioner, uden at der kan påvises fysiske årsager hertil. Lidelsen indebærer ofte, at personen udviser "belle indifference", dvs. en påfaldende ligegyldighed over for sine invaliderende symptomer. Hysteri anvendes desuden som betegnelse for udpræget idylliserende og teatralske personlighedstræk.

Faktaboks

Etymologi
Ordet hysteri er afledt af græsk hysterikos 'som hører til livmoderen', af hystera 'livmoder', som sygdommen tidligere mentes at have sit udspring i.

Hysteri er beskrevet af Hippokrates ca. 400 år f.Kr. Man troede på dette tidspunkt, at tilstanden skyldtes, at livmoderen rev sig løs og vandrede rundt i kroppen. Følgelig opfattedes hysteri som en kvindesygdom. Inden for den psykoanalytiske retning har studier af hysteri fra slutningen af 1800-t. haft en central placering i udviklingen af den psykoanalytiske teori om neurose. Freud og senere analytikere opfattede hysteri som en af de store neurosekategorier. Mangelfuld fortrængning af konflikter mellem seksuelle ønsker og indre forbud — overjegsforbud — med rod i den ødipale fase antoges at ligge bag de hysteriske konversionssymptomer. Dette udtryk dækker, at en psykisk konflikt omdannes til et fysisk udtryk. Freud videreudviklede den datidige franske neurolog J.M. Charcots hypnosebehandling af hysteriske patienter, og hysteristudierne blev også centrale for den behandlingsform, psykoanalysen udviklede over for neurotiske tilstande. Kritiske kvindelige psykoanalytikere har fremhævet, at de hysteriske symptomer kunne ses som en ventil for undertrykkelse af kvinders udfoldelsesmuligheder.

Fra slutningen af 1900-t. ses færre tilfælde af konversionshysteri, mens psykosomatiske forstyrrelser tilsyneladende er blevet mere fremtrædende. Det er desuden påvist gennem neuropsykologiske undersøgelser, at personer af og til med urette er blevet diagnosticeret hysteriske eller hysteriforme. Symptomerne viser sig ved nærmere undersøgelse at være de første tegn på en fremadskridende neurologisk sygdom.

Hysteribegrebet har i folkemunde fået en fordomsfuld og nedsættende klang, hvilket er blandt årsagerne til, at betegnelsen i stadig mindre grad anvendes om klinisk psykopatologiske tilstande. I nyere undersøgelser af psykopatologi, der har fået stor indflydelse på diagnosesystemerne, henregnes hysteri dels til de dissociative lidelser, dvs. tilstande, hvor en person psykisk afskæres fra en fysisk eller psykisk del af sig selv, der herefter agerer uden om personens bevidsthed og kontrol, dels til somatiseringstilstandene (se psykosomatik). Om de hysteriforme personlighedstræk anvendes i dag betegnelsen histrionisk. Begrebet i daglig tale, "at være hysterisk", har intet at gøre med den psykiske abnorme tilstand.

Massehysteri er betegnelsen for, at en større gruppe mennesker med indbyrdes kontakt inden for kort tid kan udvikle samme symptom på baggrund af en provokerende hændelse. Fænomenet viser således, at psykisk lidelse kan smitte.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig