Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ronald D. Laing

Oprindelig forfatter BMad Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/17467/=ud_a_13217.mp3?revision=1

Ronald D. Laing, Ronald David Laing,1927-1989, skotsk psykiater, gennem en årrække tilknyttet Tavistock Institute of Human Relations i London som terapeut og forsker. Blandt hans vigtigste værker er The Divided Self: An Existential Study in Sanity and Madness (1960), The Politics of Experience (1967) og Self and Others (seneste udgave 1969). Størstedelen af forfatterskabet er oversat til dansk og henvender sig til fagfolk såvel som lægfolk.

Ronald D. Laing kombinerer psykoanalytisk og fænomenologisk tænkning i forsøget på at forstå sammenhængene mellem oplevelse og handling. Et andet gennemgående tema er forstyrrede familierelationer af den art, som via kommunikationen antages at producere langsigtede psykiske skader. Mest kendt er Laing nok for sin antipsykiatriske position (se antipsykiatri).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Benedicte Madsen: Ronald D. Laing i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=113856