Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Arthur Janov

Oprindelig forfatter PC Seneste forfatter Redaktionen

Arthur Janov, f. 1924, amerikansk psykolog og psykoterapeut. På baggrund af terapeutiske erfaringer i 1960'erne udarbejdede Janov primalterapien, der opfatter autentiske udtryk for følelser som essensen af menneskelig funktion. Det moderne menneske anses imidlertid for at leve i en uegentlig (neurotisk) følelsesverden og som hæmmet i sine følelsesudtryk allerede fra den tidligste barndom. Det ikke-tilbageholdte fødselsskrig og friheden heri er derfor målet med primalterapien. Den stærkt omdiskuterede følelsesfremkaldende terapeutiske teknik indeholder bl.a. kropsarbejde og åndedrætsteknikker.

Janovs væsentligste udgivelse er The Primal Scream. Primal Therapy, the Cure for Neurosis (1970, da. Primalskriget. Primalterapi. Kuren mod neurose, 1974).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter la Cour: Arthur Janov i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 8. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=100672