Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

identifikation

Oprindelige forfattere HHVag og OAO Seneste forfatter Redaktionen

identifikation, i daglig tale et udtryk for et menneskes ubevidste overtagelse af træk, værdier, holdninger fra et andet menneske, sådan at disse indgår i vedkommendes personlighed og selvopfattelse. Set på denne måde er identifikation en del af en social indlæring. En elev kan således anvende læreren som identifikatorisk model mht. moralsk adfærd og holdningsmæssige normer og derigennem lære langt mere end det blotte pensum. Dette kan også forekomme med modsat fortegn i ungdomsgrupper, hvor lederen fx kan inspirere de menige gruppemedlemmer til kriminelle handlinger, som de ikke ville have begået uden identifikationen med ham.

I psykoanalysen betegner begrebet den psykiske proces, hvorigennem individet indlemmer træk fra sine omgivelser i sit jeg. Modsat imitationen, hvor den anden person i et kortere eller længere tidsrum efterlignes mere bevidst, virker identifikationsprocessen fortrinsvis ubevidst og kan gribe dybt ind i personligheden med livslange ændringer af denne til følge. Identifikationer finder sted i tilknytning til intense følelsesmæssige relationer, og evnen til at identificere sig med andre personer er en vigtig forudsætning for individets rolleindlæring og samfundstilpasning.

Ordet identifikation kommer af latin identificatio, afledning af identificare 'identificere', af identicus 'identisk', af idem 'samme', og -ficare 'gøre'.

Den tidligste identifikation kommer i stand, fordi spædbarnet ikke kan skelne sig selv fra moderen, men oplever fællesskabet med hende som en symbiotisk enhed, hvor jeget er almægtigt og grænseløst. Denne identifikationstype rummer desuden et aspekt af oral inkorporering: Til barnets jeg hører alt det, som det har lyst til at putte i munden, først og fremmest moderens bryst, mens dets yderverden psykisk opbygges omkring det, som det afviser eller spytter ud.

Annonce

Senere i udviklingen kan identifikationsobjektet ofte være en rival, hvis eftertragtede egenskaber barnet søger at tilegne sig med konflikt til følge. Den lille drengs identifikation med faderen viser sig fx ved, at han lægger sig på faderens plads i forældresengen og henviser faderen til at sove i gæsteværelset. En sådan dannelsesproces finder også sted i forholdet til ældre søskende og legekammerater. Beslægtet hermed er den såkaldte identifikation med angriberen, hvor barnet i stedet for at forsøge at tage kampen op identificerer sig med en frygtet og overmægtig modpart: Barnet, der hos lægen har været udsat for en eller anden skræmmende behandling, søger at tilegne sig lægens identitet ved bagefter at agere læge med sine yngre søskende som patienter.

En tredje identifikationsmekanisme, der ofte optræder inden for psykopatologien, er identifikationen med det tabte kærlighedsobjekt. Freud mente, at melankoli eller depression i visse tilfælde er opstået på denne måde. Melankolikeren er ikke i stand til at føle sorg over at have mistet et kærlighedsobjekt, men opretholder den følelsesmæssige kontakt med det ved at indlemme det i sit jeg, som til gengæld forarmes eller lammes af selvbebrejdelser.

Endelig kendes identifikationen i gruppen eller massen, hvor indbyrdes fremmede personer identificerer sig med hinanden og bliver i stand til at handle solidarisk pga. en fælles interesse eller et fælles ideal. Det kan fx være tilskuerne ved en sportsbegivenhed eller medlemmerne af en politisk organisation. Se også idol, jegideal og projektiv identifikation.

Inden for erstatningsretten

Inden for erstatningsretten benyttes ordet identifikation som betegnelse for det forhold, at en person bliver erstatningsansvarlig for en anden persons skadegørende handlinger og undladelser, såkaldt aktiv identifikation. Som et eksempel kan nævnes reglen i 3-19-2 i Christian 5.s Danske Lov, hvorefter en arbejdsgiver kan blive erstatningsansvarlig for de ansattes skadegørende handlinger; en købmand bliver fx ansvarlig for de skader, som hans bud ved uagtsomhed forvolder på en tredjemand under udbringning af varer.

Endvidere kan tilknytningen mellem to personer medføre, at den enes erstatningskrav mod en skadevolder bliver reduceret under hensyntagen til den skyld, der er udvist af den anden person, såkaldt passiv identifikation. Hvis købmandens budcykel bliver ødelagt under omstændigheder, hvor både budet og en tredjemand har udvist uagtsomhed, kan tilknytningen mellem købmanden og budet (arbejdsgiverrelationen) medføre, at købmandens krav mod den skadevoldende tredjemand bliver reduceret, og købmanden stillet, som om han havde udvist egen skyld. Se erstatningsansvar uden for kontraktforhold.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Henrik Vagner, Ole Andkjær Olsen: identifikation i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. januar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=95995