Frieda Fromm-Reichmann, 1889-1957, tysk-amerikansk læge og psykoanalytiker. Sammen med sin mand, Erich Fromm, drev Frieda Fromm-Reichmann et psykoanalytisk institut i Sydtyskland, indtil hun emigrerede til USA i 1935. Her blev hun især kendt for sit intensive psykoterapeutiske arbejde med skizofrene som beskrevet i hendes hovedværk Principles of Intensive Psychotherapy (1950). Kendt er også en roman om den terapeutiske proces skrevet af en af hendes patienter, H. Green: I Never Promised You A Rose Garden (1964).
Frieda Fromm-Reichmann
Faktaboks
Frieda Fromm-Reichmann
- Født
- 1889
- Død
- 1957
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.