Recovery, (eng. 'at komme sig'), bruges i psykiatrien om, at nogle patienter, der har fået diagnoser, som betragtes som kroniske (fx skizofreni) kommer sig over sygdommen i en sådan grad, at de kan genoptage deres sociale liv uden for fx psykiatrisk afdeling. Patienten er ikke blevet helbredt, men kan leve med sine symptomer og håndtere de vanskeligheder, som de måtte give. Fx kan en hørehallucineret stadigvæk høre stemmer, men vedkommende ved, hvordan han/hun skal forholde sig til dem. Begrebet har spillet en stor rolle for tænkningen inden for social rehabilitering af psykisk syge, idet det rummer en vis optimisme.