Kompleks, psykologisk begreb indført af C.G. Jung ca. 1906 som betegnelse for en gruppe idéer forbundet ved en fælles følelsestone.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kompleks kommer af latin complexus, af kon- og afledning af plectere 'flette, vikle ind i'.

I analytisk psykologi anses komplekser for naturlige fænomener, der kan udvikle sig både i sund og sygelig retning. Det dominerende kompleks i et individs psykiske liv er således normalt jegkomplekset. Mange andre komplekser kan imidlertid også øve affektiv indflydelse på tanker og adfærd, når de aktiveres ("konstelleres"), hvad enten dette er bevidst eller ej. Jung mente, at komplekser er sammensat af individets mangeartede personlige oplevelser og almenmenneskelige (arketypiske) idéer.

Kompleksteorien er velegnet til at beskrive, hvordan tidlige følelsesmæssige oplevelser kan fikseres og fortsat er virksomme i den voksnes psyke. Hvis fx tidlige oplevelser med moderen er negativt præget af afsavn og adskillelse, farves moderkomplekset heraf. Den voksne kan da i andre adskillelsessituationer reagere langt voldsommere følelsesmæssigt, fx med depression, end der objektivt synes at være grundlag for.

Inden for psykoanalysen anvendes betegnelsen kompleks i en fra Jung afvigende betydning om en psykisk konfliktstruktur, der omspænder hele personligheden, og som navnlig angår barnets vægren sig ved at anerkende køns- og generationspolaritetens realitet. De vigtigste komplekser i denne sammenhæng er ødipuskomplekset og kastrationskomplekset. I forlængelse heraf har Alfred Adler udformet en teori om mindreværdskomplekset.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig