Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Erich Neumann

Oprindelig forfatter PSkog Seneste forfatter Redaktionen

Erich Neumann, 1905-1960, tysk-jødisk jungiansk analytiker. Efter en doktorgrad i filosofi 1927, medicinsk embedseksamen 1933 og studier med Jung 1934 og 1936 slog han sig ned i Tel Aviv som psykiater. Han er især kendt for sine undersøgelser af arketypen den store moder i The Great Mother (1955) og for sine tanker om en bevidsthedsudvikling afspejlet i mytologi og religion, The Origins and History of Consciousness (1954). I The Child (posthumt 1972) udvidede Neumann individuationsprincippet til også at omfatte første del af livet, hvor jeget og bevidstheden opbygges.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Pia Skogemann: Erich Neumann i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. februar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=131249