Bid, okklusion, tændernes sammenbid, tandstilling og tandkontaktforhold. Betegnelsen bid anvendes i forbindelse med både naturlige tænder og tandproteser. Tandstilling er betegnelsen for, hvordan tænderne og tandrækkerne står i forhold til hinanden ved sammenbid. Der er tale om tandstillingsfejl (malokklusion), når fortænderne i overkæben står langt foran (overbid), bider ned bagved (underbid), ikke når ned til (åbent bid) eller helt skjuler underkæbetænderne (dybt bid). Tandstillingen er også afvigende, hvis de to tandrækker lukker skævt sammen i siderne, så underkæbetænderne enten står for langt ud mod kinden (krydsbid) eller ind mod tungen (saksbid). Udtalte fejl i tandstillingen kan være forbundet med afvigelser i kæbeskelettet og ansigtsformen, hvilket er psykisk og socialt hæmmende. Tandstillingsfejl kan behandles med tandregulering. Tandkontaktforholdene betegner, hvordan tænderne rammer hinanden ved sammenbid og kæbebevægelser. Tandkontakterne har betydning for kæbemusklernes og kæbeleddets funktion. Funktionen foregår mest hensigtsmæssigt, hvis biddet er stabilt med kontakt mellem kindtænderne. Ved forringede tandkontaktforhold, fx som følge af tandtab, kan der opstå forstyrrelser i bidfunktionen.