rummedicin

Rummedicin, fysiologiske og medicinske aspekter af flyvning uden for Jordens atmosfære. Siden midten af 1900-t. har rummedicin været arbejdsmedicin for astronauter, men har udviklet sig til også at omfatte fysiologisk forskning med den vægtløse tilstand som redskab.

De arbejdsmedicinske aspekter af rummedicinen omhandler de helbredsmæssige krav til astronauter og flyveforhold. For at blive udvalgt som astronaut skal man være rask og i psykisk balance. Flyveforholdene omhandler forberedelse til rumvandring, behandling af opstået sygdom under en rumfærd og modvirkning af de uhensigtsmæssige virkninger på helbredet af vægtløshed, øget og varierende baggrundsstråling, isolation og ændrede døgnrytmer.

Vægtløshed er den faktor, som kraftigst påvirker kroppen og udgør den største udfordring for rummedicinen. Som eksempler herpå kan nævnes, at påvirkningen af balanceorganet hos ca. 75% af astronauterne medfører rumsyge, som varer i op til tre døgn. Den behandles med lægemidler mod søsyge. Endvidere medfører vægtløshed tab af vand og salt og svækkede blodtryksreflekser, så astronauter efter en rumfærd har øget tendens til at besvime. Dette behandles med indtagelse af rigelig væske og med en såkaldt anti-G-dragt, som omslutter ben og bughule og pustes op, så blodet holdes i den øvre del af kroppen. Endelig svækkes musklerne, og knoglerne afkalker under langvarige ophold i rummet. Dette modvirkes med daglige muskeltræningsprogrammer på cykel og løbebånd.

Vægtløshed (mikrogravitation) benyttes som et redskab i den fysiologiske grundforskning. Fx har man i de store rumfartsorganisationer gennem årtier benyttet langvarigt sengeleje på Jorden med hovedet 6° nedad til efterligning af vægtløshedens virkninger. Det har dog vist sig, at denne model ofte fører til misvisende resultater mht. vægtløshedens virkninger på hjerte- og blodkredsløb og vand- og saltbalance. Endvidere opfører det indre øres balanceorgan og luftskiftet i lungerne sig anderledes i rummet end forudset fra forsøg på Jorden. Disse iagttagelser udgør grundlaget for eksperimenter på Den Internationale Rumstation, hvor også danske rummedicinere deltager. Se også Spacelab.