Sydamerika - sundhedsforhold

Sygdomsmønsteret er bl.a. præget af de forskellige klimatiske forhold. I de tropiske lande er der fortsat en lang række tropesygdomme, bl.a. malaria og Chagas' sygdom, der rammer landbefolkningerne hårdt. Også diarrésygdomme forårsaget af især dårlig vandforsyning rammer befolkningen i landdistrikter, hvilket medfører en høj dødelighed hos børn op til femårsalderen. Fejl- og underernæring er også udbredt i mange lande blandt de dårligst stillede grupper. Civilisationssygdomme som åreforkalkning og sukkersyge har fået en stigende hyppighed og viser sig også ved, at hjerte-kar-sygdomme er blevet en hyppig dødsårsag. I mange lande er smittespredning med hiv stor med heraf følgende stigende forekomst af aids. Ulykker udgør i de fleste lande en almindelig dødsårsag, og anden form for voldelig død er i nogle lande ofte forekommende. Gennemgående har der været en betydelig stigning i middellevetid og et fald i spædbørnsdødelighed siden 1970. Der er imidlertid store forskelle mellem landene, og i de fleste lande synes forskellene mellem de bedst og de dårligst stillede regioner ikke at være formindsket.

I flertallet af landene er der intet offentligt sundhedsvæsen, som dækker hele befolkningen. Nogle lande har programmer vedrørende graviditet, fødsel og de første leveår inkl. vaccinationer. Langt den største del af sundhedsvæsenet er i de fleste lande privat, og der er i almindelighed en meget skæv fordeling af sygehuse og sundhedspersonale mellem regionerne og mellem land og by. I flere lande er der introduceret sygeforsikringssystemer, som dog oftest er betinget af et ansættelsesforhold.