Sveriges sundhedsforhold

Sverige har i nogle år haft den højeste middellevetid i Norden. I 2006 var den 78,8 år for mænd og 83,1 år for kvinder. Landet har også den laveste spædbørnsdødelighed på 4,1 pr. 1000 levendefødte i 2000.

Dødelighedsmønsteret er som i andre industrialiserede lande med hjerte-kar-sygdomme og kræft som de vigtigste dødsårsager. I 1996 forårsagede hjerte-kar-sygdomme pr. 100.000 indb. 365 dødsfald hos mænd og 214 hos kvinder, næsten som i Danmark og som her med en faldende tendens. I modsætning til Danmark har Sverige haft en let faldende hyppighed af kræft. Dødelighed pga. ulykker og selvmord er den laveste i Norden; antallet af selvmord er gået ned siden 1980. Sverige har en væsentlig lavere forekomst af aids end Danmark; antallet af nydiagnosticerede aids-tilfælde og -dødsfald har været faldende siden 1995.

Det svenske sundhedsvæsen er decentraliseret med ansvaret for de væsentlige dele vedrørende sundhedsfremme, forebyggelse og behandling lokaliseret hos landsting og regioner. Statens rolle er at fastlægge rammerne for sundhedsvæsenet og udøve tilsyn med den decentrale virksomhed. Kommunerne har ansvaret for den sociale sektor, men har kun en begrænset rolle på sundhedsområdet, det vil sige skolesundhedstjeneste, plejehjem, hjemmehjælp og en del hjemmesygepleje.

Det primære sundhedsvæsen omfatter bl.a. sundhedscentre med alment praktiserende læger, centre for mødre og børn, offentlig tandpleje og distriktssygepleje. Ca. halvdelen af alle tandlæger arbejder i privat praksis, og der findes også private fysioterapiklinikker og private alment praktiserende læger; ca. 25% af samtlige konsultationer hos alment praktiserende læger finder sted i privat praksis. Lovgivningen fastsætter mulighederne for at praktisere med finansiering fra landstingene.

Sygehusvæsenet er organiseret i seks behandlingsregioner. I et len (län) findes dels et højt specialiseret regionssygehus, som betjener hele lenet, dels mindre specialiserede sygehuse, der dækker en del af lenet. Der er enkelte private sygehuse. Landet har i alt 39 senge pr. 10.000 indb., lidt færre end i Danmark.

Særlig sygehusvæsenet gennemgik i 1990'erne væsentlige besparelser og rationaliseringer. Flertallet af landstingene har i samme periode udviklet forskellige modeller, hvorved sygehusene er blevet omdannet til udbydere af sundhedsydelser, som landstingene herefter køber. Der er herved skabt en form for marked og dermed konkurrence mellem sygehusene.

I 1996 brugte Sverige 7,6% af BNP på sundhedsvæsenet, hvilket var en nedgang på ca. 20% i løbet af 15 år, men en del heraf skyldtes, at plejehjem overførtes fra sundheds- til socialsektoren. Langt den største del af udgifterne dækkes af skatter til landstingene suppleret med et mindre statstilskud. Hertil skal lægges patienternes egenbetaling, som omfatter et beløb ved konsultation hos læge og speciallæge samt delvis betaling for lægemidler.

Omregnet til fuldtidsstillinger var der i 1997 181.000 ansatte i sundhedsvæsenet, heraf 76.000 sygeplejersker og 24.000 læger svarende til 27 læger pr. 10.000 indb., omtrent som i Danmark.

Sverige har den højeste andel af ikke-rygere i Norden, nemlig 83% af mænd og 78% af kvinder. I 1997 var det gennemsnitlige årlige alkoholforbrug 5,9 l, hvilket var halvdelen af det danske.