Canadiske kvinder har en middellevetid på 81 år, mændene 74 år. Middellevetiden for begge køn er steget knap 10 år siden 1960. I gennemsnit føder en canadisk kvinde 1,8 barn. Dødeligheden i første leveår er 6,4 per 1000 levendefødte børn (1991).

Den forøgede levetid skyldes en nedgang i børnedødelighed, hjertesygdomme og ulykker. Dødelighed pga. trafikulykker ligger dog stadig højt, og hjertesygdomme er fortsat hyppigste dødsårsag. Dødeligheden pga. kræft udgør mere end 20 procent af alle dødsfald og er stigende.

Den oprindelige indianer- og inuitbefolkning har ringere sundhedsforhold end den øvrige befolkning, men der er sket væsentlige forbedringer de sidste årtier.

I 1974 kom det første udspil til en overordnet canadisk sundhedspolitik. Den blev fulgt op med en omfattende lovgivning, der lagde fundamentet til et offentligt støttet sundhedsvæsen. Det sikrer nu alle indbyggere adgang til både praktiserende læger og sygehusophold. Canada anvender ca. 10 procent af sit samlede indenlandske forbrug på sundhedsvæsenet, og heraf er den offentlige andel ca. 75 procent. Ca. 25 procent af udgifterne bruges på den primære sundhedssektor, hvor også næsten 50 procent af lægerne er beskæftiget. Sygehusvæsenet har ca. syv senge pr. 1000 indb., lidt flere end Danmark.

Ansvaret for sundhedsvæsenet er delt mellem føderalregeringen, provinserne og kommunerne. Føderalregeringen giver store tilskud til det lokale sundhedsvæsen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig