Håndens bevægelser fremkaldes dels af stærke muskler på underarmens for- og bagside, som overfører deres træk til håndens knogler gennem lange, slanke sener (se arm), dels af små muskler i selve hånden. Fem af underarmsmusklerne hæfter på mellemhåndsknoglerne og varetager håndleddets bevægelser. På 2.-5. finger hæfter sener fra tre underarmsmuskler, hvoraf den ene fremkalder bøjning i alle tre fingerled, den anden kun i mellemleddet og knoleddet, mens den tredje strækker alle fingerleddene samtidig. Tommelen har en særskilt strækkemuskel for rod-, grund- og yderleddet, mens der kun er én lang bøjemuskel fra underarmen til tommelen med virkning på både grund- og yderled.
Alle senerne fra underarmen er ved passagen af håndleddet nedbundet af stærke bindevævsbånd, retinakler, og indlejrede i seneskeder til sikring af friktionsfri glidebevægelser. På forsiden ligger senerne samlede i en snæver tunnel, karpaltunnelen, hvorigennem også håndens vigtigste følenerve (nervus medianus) passerer. Også i forløbet langs fingrenes bøjeside er de lange sener nedbundet og indlejrede i seneskeder. Irritation af håndleddets seneskeder, seneskedehindebetændelse, er almindelig og opstår i reglen som følge af uvante, gentagne bevægelser under belastning. Skeden hæver pga. væskeansamling og giver smerter ved bevægelse. I karpaltunnelen kan en sådan ansamling trykke på medianusnerven med føleforstyrrelser i 1.-3. finger til følge, det såkaldte karpaltunnelsyndrom.
De små muskler på selve hånden omfatter 19 navngivne muskler af særlig betydning for fingrenes præcisionsbevægelser. Otte af musklerne (musculi interossei dorsales og musculi lumbricales) overfører deres træk til 2.-5. finger gennem specielle senekonstruktioner, ekstensor-aponeuroserne, der er beliggende i forhold til ledakserne på en måde, så musklerne fremkalder bøjning i knoleddet under samtidig strækning af mellem- og yderled, fx under fingerarbejde. Til tommelen er knyttet fire små muskler beliggende i tommelfingerballen, thenar, og med virkning på rod- og grundled; en af musklerne varetager specielt den vigtige oppositionsbevægelse. Også lillefingerballen rummer et sæt små muskler med virkning på lillefingeren.
I håndfladen findes en flad seneudbredning, aponeurosis palmaris, som spændes, når fingrene strækkes, og hvortil huden er stramt nedbundet. Fingerspidserne er på bøjesiden polstrede med fedtvæv, og huden er nedbundet direkte til den underliggende knogle; neglene er dannet af specialiserede hudceller. Huden på fingre og håndflader danner et komplekst mønster af kamme og furer, der er konstant gennem hele livet og unikt for det enkelte individ, se fingeraftryk. Håndfladens foldelinjer har siden oldtiden tjent spådomskunst, se kiromanti.
Hånden forsynes af armens tre store nerver (nervus medianus, nervus ulnaris og nervus radialis). Navnlig fingerspidserne er rigt forsynede med følenerver, og styringen af fingrenes bevægelser er meget præcis. Ud over at tjene som et præcisionsstyret redskab er hånden et vigtigt føleorgan. Uden synets hjælp, men vha. hånden kan man danne sig præcise indtryk af genstandes form og overfladeegenskaber, den såkaldt stereognostiske sans. Velkendt er brugen af fingrenes følesans i blindeskrift, se også blindhed.
Ligesom fodsålen er huden på håndfladen og fingrenes gribeflader speciel ved helt at mangle hår og talgkirtler. Dette gør, sammen med hudens overfladerelief, at grebet bliver fast og sikkert med høj friktion. Manglen på talgkirtler medfører at huden kvælder op og bliver rynket ved langvarigt ophold i vand. Huden på håndens gribeflade er desuden ejendommelig ved at være meget svagt pigmenteret, også hos sorte. De mange svedkirtler i håndfladerne er af betydning for varmeregulationen, hvor hånden spiller en særlig rolle.
I forhold til sin størrelse er hånden den legemsdel, der beslaglægger det største område af den motoriske og sensoriske hjernebark. Hånden er, ligesom den mimiske ansigtsmuskulatur, et vigtigt, ofte afslørende, udtryksmiddel, hvormed det sproglige og emotionelle udtryk understøttes; berøringer spiller en uhyre vigtig rolle under kommunikation mellem personer, også mere intimt erotisk.
Læs også om hånden som symbol.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.