kønsdrift

Kønsdrift, lat. libido, seksualdrift, drift, der ytrer sig gennem handlinger, hvis grundlæggende biologiske formål er at bringe individets kønsceller til at møde kønsceller fra et individ af modsat køn og således sikre artens formering. Driftens styrke varierer gennem forløbet af artens reproduktionscyklus, der i reglen er årstidsbestemt. Kønsdriftens styrke er underlagt kontrol fra hormoner og nerver og betegnes hos pattedyrene brunst (østrus), når den er på sit højeste.

Typisk er hunnen styrende i parringsprocessen, idet hun på det tidspunkt, hvor hendes ægceller er modne til befrugtning, udsender signaler i form af ændret udseende og adfærd, kaldelyde og duftstoffer (feromoner), der tiltrækker hanner. Herefter følger typisk et artsspecifikt parringsspil, hvorunder hannen udvælges/fravælges inden selve parringsakten. Under spillet sikrer hunnen sig — ud over artsidentiteten — bl.a. viden om hannens sundhed og øger derved chancen for, at ægget tilføres gener, der er gunstige under de herskende livsvilkår.

Der er klare ligheder mellem dyrs og menneskers kønsdrift, men driften er hos mennesket mindre stereotyp i sin fremtrædelsesform, moduleret af betydelige psykologiske overbygninger, hvorigennem seksualiteten griber ind på andre områder af sjælelivet end de snævert forplantningsrelaterede. Se også drift, libido og seksualitet.