Formeringsorganer, organer, hvori kønscellerne udvikles og evt. overføres mellem kønnene. I det følgende behandles formeringsorganer hos dyr.
I botanikken har formeringsorganer traditionelt spillet en stor rolle i systematikken og bliver derfor behandlet under de enkelte grupper, se fx bladmosser, bregner, dækfrøede, frøplanter, nøgenfrøede samt formering.
Om menneskets formeringsorganer, se kønsorganer (menneskets kønsorganer).
De dyriske svampe samt stor- og smågopler og koraller er to meget simpelt byggede grupper; hos disse dannes kønscellerne ud fra midlertidige ansamlinger af celler. Alle mere avancerede rækker har egentlige formeringsorganer, men når man bevæger sig fra såkaldt lavere til mere avancerede rækker, er der ingen generel tendens til større kompleksitet. En mere oprindelig gruppe som fladorme har fx lige så komplekse formeringsorganer som hvirveldyrene. Derimod kan der inden for de enkelte grupper ses visse udviklingsforløb, idet man hos former, der anses for mere oprindelige, ofte finder ret diffuse kønskirtler, gonader, der strækker sig over en stor del af kroppen, samtidig med at kønscellernes udførselsveje er simple eller helt mangler. Hos de mere avancerede former er gonaderne lokaliseret i bestemte kropsafsnit og har veludviklede udførselsveje. Blandt ledormene er gonaderne fx simpelt bygget hos havbørsteorm, mens de hos oligochæter (fx regnorm) og igler er komplicerede. Hos hvirveldyr ses tilsvarende, at rundmundene har langstrakte gonader med fælles udførselsveje for sæd og urin og ingen egentlige hunlige udførselsveje, mens mere avancerede grupper som fx landlevende hvirveldyr har kompakte gonader og separate udførselsveje for både sæd og æg.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.